9. maj 2021
Den store vision om et nyt halbyggeri i tilknytning til den nuværende hal i Kirke Hyllinge bliver det ikke til i denne omgang. Men trods nås et pænt skridt på vejen. Foto: Britt Nielsen
Den store vision om et nyt halbyggeri i tilknytning til den nuværende hal i Kirke Hyllinge bliver det ikke til i denne omgang. Men trods nås et pænt skridt på vejen. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggeri af ny hal til 23 millioner kickstartes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeri af ny hal til 23 millioner kickstartes
Opdateret 03. maj 2021 kl. 09:52
Lejre - 29. april 2021 kl. 11:41
Af Agnete Vistar

Byggeriet af en ny hal i Kirke Hyllinge med mellemgang til den gamle hal kan nu kickstartes, efter at et flertal af de politiske partier i Lejre - S, SF, K, R, DF og EL - har besluttet at sætte 23 millioner kroner af til projektet.

Det sker med en option omkring en forstærket tagkonstruktion, som kan til- eller fravælges, når der foreligger tilbud. Det bliver således enten en standardhal eller en stærkere hal med mulighed for flere aktiviteter under loftet.

Hallen bliver med flexgulv, springgrav og en forbindelsesgang mellem den eksisterende og kommende hal. Med ekstra 8,6 millioner kroner ryger byggeriet op på 23 millioner kroner.

Hvor meget det vil koste at forstærke tagkonstruktionen, vides endnu ikke; ifølge optionen må det ikke koste over 10 procent af byggesummen af det billigste tilbud.

Desuden har flertallet besluttet, at overvejelserne om, hvorvidt de udendørs faciliteter skal samles ved de to haller eller forblive ved Station 14, skal med i forhandlingerne om Kommuneplan 2021, som er i gang lige nu.

Venstre er uden for beslutningen, da partiet ønsker at gå endnu længere og afsætte yderligere 15 millioner kroner oveni de reserverede 14,4 millioner til hallen. Og med den hensigt, at resten af pengene til hele projektet skal afsættes i 2025, hvis det inden da ikke er lykkedes at skaffe fondspenge til resten.

En række ildsjæle har gennem fem år knoklet med stor energi for at skaffe midler til deres store visionsprojekt med hal og mødested: et unikt, arkitekttegnet projekt med særlige faciliteter.

Men det er ikke lykkedes at skaffe fondspenge til visionen, som - alt efter fremgangsmåde - ville koste mellem 52,6 og 54,3 millioner kroner at realisere.

Og pt. er dette urealistisk. Dog er visionsprojektet ikke dødt. Den nuværende beslutning spænder nemlig ikke ben for at realisere visionen senere hen.

Det er i hvert fald, hvad det politiske flertal fremhæver. Dermed bliver det nu vedtagne byggeprojekt til 1. fase i visionsprojektet.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk