22. september 2021
»GAFFA på græs« er to dages fest, hvor livemusikken hyldes ved Herslev Bryghus. For hvad går egentlig bedre hånd i hånd end musik og øl? Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

»GAFFA på græs« er to dages fest, hvor livemusikken hyldes ved Herslev Bryghus. For hvad går egentlig bedre hånd i hånd end musik og øl? Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bryghus inviterer til festweekend

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Bryghus inviterer til festweekend

Herslev Bryghus og GAFFA fejrer livemusikkens tilbagekomst efter Corona-pandemien med to festdage kaldt »GAFFA på græs«.

Lejre - 28. juli 2021 kl. 17:17
Af Ea Lykke Schausen

Efter et år med pandemi, er der nu endelig mulighed for at komme ud og opleve livemusik igen, og det fejrer Herslev Bryghus og GAFFA med en to dages musikfest, »GAFFA på græs« ved bryghuset den 27. og 28 august.

Her vil man kunne nyde en øl, mens man lytter til de forrygende toner af musik fra den nye generation af artister i de rå og smukke omgivelser ved gårdbryggeriet. Her er lagt op til en fest, fortæller grundlægger af Herslev Bryghus, Tore Jørgensen.

- Vi har tumlet med det her i et stykke tid, men det har været svært at realisere før nu. Vi har jo savnet det her nærvær, der er under koncerter, vildt meget, og her er en måde, vi kan være tætte igen, uden det er farligt.

Det smukkeste sted

Festen er blevet til i et ligeværdigt samarbejde mellem de to, og som Tore Jørgensen kalder det, så har GAFFA stået for musikken, mens han står for øllen. Den perfekte kombination, hvis man spørger bryggeren.

- For mig er musik og god øl to ting, der følges ad. Og når Gaffa kan noget med musik, og jeg noget med øl, så har vi jo et match til en fest. Og det i kombination med, at vi rykker koncerterne ud i naturen, det giver en helt fantastisk oplevelse, siger han og uddyber:

- Det er spændende med musikarrangementer i byen, men der opstår et helt særligt samspil mellem musik og følelser, når man rykker det ud i naturen og på landet. Og kører man ud af København, så skal man blot forbi forbrændingen ved Bauhaus i Roskilde, og så er Herslev det første og det smukkeste sted, det bliver ikke meget smukkere.

Nye generationer

Blandt de optrædende navne er indtil videre Joyce, Greta, Patina, Prisma, Ginne Marker og Kajsa Vala. Alle en del af den nye generation af artister, som GAFFA ønsker at sætte fokus på.

- Med en unik lokation og et stærkt program kan gæsterne nyde et udsnit af tidens mest anmelderroste og innovative musik, beskriver GAFFA det blandt andet på deres egen hjemmeside.

I følge Tore Jørgensen vil der være musik til de flestes smag. målet har nemlig været at ramme bredt, men ikke for bredt.

- Der er lidt til de unge og lidt til de ældre. Vi har prøvet at ramme bredt, uden at ramme så bredt, vi intet rammer, lyder det.

De mange kunstnere vil optræde på to scener, og der er plads til 1000 gæster hver af dagene.

Man kan læse mere om programmet på GAFFAS egen hjemmeside www.gaffa.dk. Billetter kan købes på www.billetlugen.dk.

Håber på tradition

Tore Jørgensen tror og håber, at han og GAFFA ikke er alene om at savne at komme på græs, og at dagene bliver hyggelige og ikke mindst festlige. Og måske endda tilbagevendende.

- Det er jo starten på en tradition, når man gør noget første gang. Og jeg håber da, vi kan gøre det til en tilbagevendende ting, lyder det fra grundlæggeren af bryghuset, der selv glæder sig til endelig at kunne komme til en koncert igen.

- Jeg skal da selv feste med! Det bliver da så fedt!

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk