8. marts 2021
Hos Ejendomsmæglerfirmaet Ege oplever Ege Christiansen, at især stationsbyerne tiltrækker københavnere, som udskifter boligen i hovedstaden med en billigere bolig på landet. Foto: Britt Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Hos Ejendomsmæglerfirmaet Ege oplever Ege Christiansen, at især stationsbyerne tiltrækker københavnere, som udskifter boligen i hovedstaden med en billigere bolig på landet. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boliger sælger godt i Lejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boliger sælger godt i Lejre
Lejre - 06. februar 2021 kl. 06:25
Af Britt Nielsen

Når man ser gennemsnitspriserne for henholdsvis 2019 og 2020, så kan det ligne, at priserne i Lejre Kommune ligger på niveau eller endda er faldet lidt i nogle af kommunens områder.

arrow Læs også: Det kan man få for to millioner i Lejre

- Hvis du sælger 10 huse på landet i den billige ende, så vil det give udslag på den måde. Også selv om de huse, der blev solgt, var dyrere end fire måneder før, forklarer Finn Nejstgaard fra EDC Hvalsø.

Han fortæller, at der generelt er mere efterspørgsel i Lejre Kommune efter husene i det landlige end før coronaen.

Med coronaens indtog oplevede Finn Nejstgaard en aftagende interesse for boligkøb, men i slutningen af 2020 vendte det.

- Nu er der pæn interesse, siger Finn Nejstgaard op og oplyser, at i øjeblikket er der køberne til både by og land, hvilket vil have en effekt, når gennemsnitsprisen for 2021 bliver regnet ud.

Grunde hurtigt solgt

Ege Christiansen fra Ejendomsmæglerfirmaet Ege, der har butik i både Lejre og Kirke Hyllinge, oplever generel stor interesse fra køberne.

- Jeg satte 18 grunde til salg på Løvstikkevej før jul, og godt en måned senere er de 10 grunde allerede solgt, fortæller Ege Christiansen, som forventer, at hurtigt salg af de sidste grunde.

Derudover er især sommerhuse er meget efterspurgte.

- Det er både de billigere og de dyre, alt har interesse. I den nordlige del af kommunen betyder den nye bro over Roskilde Fjord, at sommerhusene er blevet mere interessante. Jeg tror, de får et løft prismæssigt, siger Ege Christiansen.

Han oplyser, at priserne er dyrere i Lejre end i Kirke Hyllinge. Der skal være op mod en halv million kroner i forskel på et hus.

Køberne er både lokale og fra Roskilde og København. I Lejre Kommune er det især stationsbyerne, som er interessante for københavnerne.

Førstegangskøbere

Kai Ekman fra Ekman Bolig i Lyndby oplever lige som de andre ejendomsmæglere god søgning på Lejre fra boligkøberne.

- Det er ikke sindsygt, men det går godt. Det, der bliver sat til salg, bliver solgt, fortæller Kai Ekman og pointerer, at priserne i Lejre Kommune stadig er fornuftige, hvor de eksempelvis i Roskilde er røget meget op.

- Det gør det nemmere for førstegangskøbere at blive godkendt i Lejre. Boliger til 2-2,5 millioner kroner er eftertragtede. Køberne vil gerne have luft omkring sig, men det kan lige så godt være i et villakvarter som helt ude på landet, siger Kai Ekman.

Priser flader ud

Ingen af ejendomsmæglerne forestiller sig, at der kommer kæmpe prisstigninger i år.

Ege Christiansen forventer at prisstigningen vil flade ud. Han har læst, at det er sket det første sted i København, og så plejer resten af følge efter.

- Jeg plejer at sige, at guld kan stige indtil et vist punkt. Og jeg tror, vi er nået dertil nu, siger Ege Christiansen.

Kai Ekman forventer, at priserne vil stige svagt.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk