Af Rita Vestergård
Lars Lunde Ljungberg er ansat som ny leder af Lejre Bibliotek & Arkiv ifølge en pressemeddelelse fra Lejre Kommune.
Det skriver DAGBLADET Roskilde tirsdag.
Den nye leder kommer fra en stilling i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor han de seneste tre år har fungeret som henholdsvis videns- og oplevelseschef. Inden da var han ansat ved Roskilde Centralbibliotek.
Den nye chef er uddannet på Danmarks Biblioteksskole og har en Master i læreprocesser med speciale i ledelses- og organisationspsykologi.
- Vi har ambitioner om at skabe kulturel vækst og fået en leder, der vil sætte Lejre Bibliotek & Arkiv i front som borgernes aktive kulturhus med bl.a. litteratur, samfundsdebat, børneaktiviteter og lokalhistoriens fortællinger, siger centerchef Thure Dan Petersen i pressemeddelelsen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her