17. januar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bedrag: Flere mistænkelige opkald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedrag: Flere mistænkelige opkald
Lejre - 12. januar 2021 kl. 09:06
Af Agnete Vistar

Klokken 17.30 mandag eftermiddag fik en 93-årig kvinde i Kirke Såby et mærkeligt opkald.

Hun blev ringet op af en mand, som kaldte sig »Michael«, og han nævnte også et firmanavn, som den 93-årige ikke huskede. Denne Michael sagde til hende, at der uretmæssigt var hævet penge fra hendes konto, men at han ville hjælpe hende med at få stoppe ugerningen.

»Michael« var meget insisterende og sagde, at han ville komme hjem til den 93-årige, så de kunne se på det sammen. Det afvist hun, men manden fortsatte med at være insisterende og blev nu også truende i sin tone. Herefter afbrød den 93-årige opkaldet og ringede til sin søn, der anmeldte sagen kort efter til politiet.

Den 93-årige manglede ingen penge på sin konto, og hun gav under samtalen ikke nogen personfølsomme - eller kontooplysninger til »Michael«.

Hun var ikke den eneste i Kirke Såby, som blev udsat for et mistænkeligt opkald. Lidt over 19 anmeldte en 52-årig mand fra Kirke Såby, at han kort forinden havde afbrudt et mistænkeligt opkald, hvor en mand havde påstået, at der var optaget et lån i den 52-åriges navn.

Manden i telefonen bad den 52-årige om at oplyse cpr-nummer og bankoplysninger, hvilket han ikke ønskede at oplyse. Han afbrød herefter samtalen og ringede til politiet. Den 52-årige handlede præcis, som politiet opfordrer alle til gøre: Afbryd mistænkelige opkald og anmeld sagen.

Den 93-årige kvinde handlede ligeledes fornuftigt, da hun afviste »Michaels« forslag, afbrød samtalen og søgte hjælp til at anmelde sagen. Politiet undersøger nu de mistænkelige opkald, som formodes at være et forsøg på bedrageri.

Andre borgere, som oplever lignende opkald, opfordres til at vise samme sunde skepsis og ikke lade sig overtale, selvom personerne i telefonen kan virke overbevisende. Er man i tvivl om, hvorvidt en henvendelse er reel, så kan man kontakte det relevante firma/myndighed eller politiet, som kan hjælpe borgeren til at afklare om noget er mistænkeligt.

Ring til politiet på tlf. 114.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk