19. oktober 2021
Laila Borgvold Larsen kæmper biodiversitetens kamp - og hun starter i egen baghave. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Laila Borgvold Larsen kæmper biodiversitetens kamp - og hun starter i egen baghave. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Artsrigdom kan være vild og flot samtidig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Artsrigdom kan være vild og flot samtidig

Biodiversitet er slet ikke så uoverskueligt, som det lyder, fortæller Laila Borgvold Larsen.

Lejre - 22. september 2021 kl. 19:16
Af Ea Lykke Schausen

- Forskerne siger, det her er den sjette masseudryddelse. Den femte var, da et meteornedslag gjorde en ende på dinosaurerne.

Sådan forklarer Laila Borgvold Larsen den krise med biodiversiteten, vi lige nu befinder os i. Og netop derfor er det så vigtigt, vi alle gør en indsats. En indsats, der faktisk slet ikke behøver være så omfattende igen, fortæller Laila, der bor i Gevninge.

- Med klimakrisen kan jeg godt forstå, mange synes, det virker uoverskueligt at gøre en indsats. Den indebærer nye indkøbsvaner, færre charterferier og alt muligt. Med biodiversitet handler det faktisk om, at man skal gøre ingenting, fortæller hun og uddyber:

- Ikke dermed sagt, at biodiversitet er lig med at lade alt gro ustyrligt. Man kan godt kæmpe for biodiversiteten i sin egen baghave og stadig have en have, man synes, er flot. Det kan godt være både flot og vildt samtidig.

Flot og vildt

Selv har Laila Borgvold Larsen godt otte hektar jord, hvor hun har græssende får og ponyer. Her lader hun græsset gro med alt, der hører til. Herunder tidsler og andet, der opfattes som ukrudt. Og så har Nationalpark Skjoldungernes Land etableret to vandhuller på markerne.

- Ved vandhullerne gror vilde blomster. Og det har skabt en summen af insekter, som jeg ikke har oplevet i mange år. Med vand følger virkelig liv. Og det her er selvfølgelig en noget større skala, end de fleste har plads til i haven - men alle kan gøre noget, fortæller Laila Borgvold Larsen, inden hun viser sin baghave frem.

Her har hun i april måned i år erstattet det grønne og trimmede græs med grus, placeret et lille bassin og plantet forskellige blomster. Det ser velholdt, men alligevel vildt ud. Og det er netop, hvad Laila er gået efter.

- Man kan jo vælge at så en vild eng, hvor man lader engen om selv at beslutte, hvad der får plads. Men jeg synes, at i min have, der må det godt være vildt, men stadig være mig, der bestemmer, fortæller Laila Borgvold Larsen om haven, hvor hun blandt andet fjerner tidsler og andre invasive arter, for at lade andre komme til.

En ny tankegang

Mens blomsterne skaber farver i haven, nyder insekterne godt af den lille vilde plet. Også en frø slog sig en kort stund ned i haven. Og det er netop det liv og den summen, som haven har skabt, der er Lailas motivation til nu at udvide med endnu et bassin.

- Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det virker, så kan jeg kun sige, at det gør det. Og hvis ikke man vil gøre et tiltag for naturen, så bør man gøre det for sin egen skyld. Unde sig selv den fryd, det skaber, at man kan sidde i sin have og nyde synet af sommerfuglene og summen fra humlebierne, fortæller hun og fortsætter:

- Det er selvfølgelig ikke det samme som en nyklippet græsplæne, et farverigt staudebed og fliser uden spor af ukrudt. Men det er en ny måde at holde have på. Og jeg tror på, at det handler om, vi skal have en ny tankegang omkring vores haver. Vildt er ikke lig med, det er sjusket eller grimt.

Er man frisk på at unde naturen og sig selv en vildere have, så kan man finde ligesindede, inspiration, tips og andet i Facebook-gruppen Vilde Lejre - mere vild natur i hele Lejre, hvor Laila Borgvold Larsen og næsten 800 andre borgere fra kommunen er samlet om netop det.

- Det handler om, hvad vi kan gøre selv. For os og for naturen. Det er nu, vi skal gribe ind, slutter Laila Borgvold Larsen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk