8. august 2020
Billedet stammer fra testcentret på Dyrskuepladsen i Roskilde. Foto: Jens Wollesen
Billedet stammer fra testcentret på Dyrskuepladsen i Roskilde. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advarsel: Smitten stiger i Lejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advarsel: Smitten stiger i Lejre
Opdateret 31. juli 2020 kl. 08:08
Lejre - 31. juli 2020 kl. 08:00
Af Agnete Vistar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Smitten med Covid-19 stiger i Lejre Kommune. Det fremgår af en kontakt fra Sundhedsstyrelsen til Lejre Kommune, fordi Lejre på en uge har haft flere end 10 smittetilfælde pr. 100.000 borgere.

- Det er klart, at det i Lejre Kommune drejer sig om ganske få personer. Men det er alligevel en påmindelse om, at corona-virussen stadig findes i samfundet. Derfor håber jeg, at alle vil holde fast i de gode vaner, vi har tillagt os de seneste måneder, siger borgmester Carsten Rasmussen (S).

Statens Seruminstitut opgør løbende smittetallet i hele landet. På det seneste Danmarkskort er Lejre Kommune farvet orange, ligesom andre kommuner, hvor de nye smittetilfælde ligger på 10-19 ud af 100.000 borgere.

- Vi har jo set i andre dele af landet, hvordan virussen på kort tid kan sprede sig til mange mennesker. I Lejre Kommune har vi foreløbig været forskånet, og det skyldes blandt andet, at vi som helhed har været gode til at efterleve myndighedernes anbefalinger om f.eks. at spritte hænder og holde afstand, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Siden corona-virussen kom til Danmark, er i alt 246 af Lejre Kommunes cirka 28.000 borgere blevet testet positive for Covid-19.

- Der er nok en risiko for, at nogle glemmer anbefalingerne, når sommerferien slutter, og vi vender tilbage til hverdagen. Derfor vil jeg gerne appellere til, at vi bliver ved med at passe på os selv og hinanden. For selv om mange ikke bliver rigtig syge, hvis de bliver smittet, så har vi jo nogle sårbare borgere, som vil være meget udsatte, hvis de får Covid-19, understreger Carsten Rasmussen.

Smitte-tallene opdateres hver tirsdag og kan findes på hjemmesiden for Statens Serumsinstitut: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/c/covid19-overvaagning

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk