21. september 2021
Så er startskuddet taget til to en halv times madlavning - her ses Kyndeløse-holdet i gang, og de endte med at vinde. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Så er startskuddet taget til to en halv times madlavning - her ses Kyndeløse-holdet i gang, og de endte med at vinde. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Årets Klimaret 2021 - se hvem der vandt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Årets Klimaret 2021 - se hvem der vandt
Opdateret 13. september 2021 kl. 10:10
Lejre - 13. september 2021 kl. 09:44
Af Agnete Vistar

Betty Voltelen fra Lejre by har som bare 10-årig det, der skal til for at blive en kok med stjerner på skulderen: originalitet, glæde ved at lave mad, og allerede nu et målrettet håndelag, som mange voksne må misunde hende.

- Jeg var lige lidt nervøs, da vi skulle herhen, men nu går det fint, siger Betty, mens hun sampler sin ret.

Scenen er det store nye køkken på Kirke Hyllinge Skole, hvor Betty er én af tre konkurrenter i kampen om at kreere årets klimaret i Lejre Kommune. Og Bettys ret er enkel og høstet i egen køkkenhave, bortset fra skinken, som er hentet hos Hegnsholt.

- Min mor er med som min assistent, siger Betty, der klarer det hele selv - mens mor Signe kigger på.

- Jeg laver min ret ligesom man indretter et værelse - gulvet er de fint skiveskårne, tørre skinkestykker, tæppet består af fennikel, så gulerødder skåret på langs med top - de er møblerne, og hindbær og fennikelfrø til sidst, forklarer Betty om ovnretten.

Det var i går, at Årets Klimaret 2021 skulle kåres, og Betty var oppe imod to superstærke konkurrenter: Gunnar Pal Gunnarsson, der selv er kok, og en af de innovative af slagsen; og et helt hold - familien Hyldegård Grimsehl fra Kyndeløse og deres nabo, Trine Krebs, der lavede en stor familiemiddag.

Det skulle vise sig, at dommerpanelet (Mikkel Jerger fra Restaurant Herthadalen, borgmester Carsten Rasmussen, samt Jette Jensen og Gert Aagaard Andersen fra Landbyudvalget) kom på en meget svær opgave. For de skulle vælge mellem tre vidt forskellige, glimrende retter.

Gunnar Pal Gunnarssons vegetariske ret levede virkelig op til kravet om klimavenlighed. Ikke engang ovnen brugte han - den trækker jo elektricitet. Hvem kan ikke lide at spise gode grøntsager, sagde han, og rev blomkål til cous-cous, blandet med drænet yoghurt og rapskim-olie. Vallen fra den drænede youghurt blev kogt ind til sirup, som blev hældt over retten sammen med grøn dild-olie og tilsat smukke spiselige blomster, hentet direkte fra haven: dybt purpurfarvede georginer, morgenfruer, jordskok-blomster og flere andre.

Superdelikat og lækkert.

Men det blev Kyndeløse-holdet, der gik af med sejren til sidst for deres store vegetarisk familiemiddag, som børnene forinden havde sat retningen for.

- Vi tog til vores lokale gårdbutik Stensbølgaard og lod børnene vælge de grøntsager, de bedst kunne lide, og fandt på en stor familiemiddag, fortæller Trine Krebs.

Og så gik familie-holdet ellers alle løs i skolekøkkenet med middagen, der bestod af bagte røde Raja-kartofler med cremet kålfyld, tomatbønnesalat med pandestegt hvidløg/ ingefærsdressing, grillet gulerods/ squash salat med havens urtedressing og hummus på lokale tørrede ærter.

Alle de tre deltagere i konkurrencen fik stor ros af Mikkel Jerger for velsmagende og gennemtænkte madretter.

- Vi lægger vægt på, at klimavenlig mad handler om at ændre vaner, så vi kan samle os i køkkenet og gøre det sjovt at brinnge nye ting ind i madlavningen. Kød kommer vi ikke helt til at undgå i fremtiden, men det handler om at satse på lokale råvarer, sagde Mikkel Jerger.

Og det talte meget til sidst, at opskriften på måltidet fra Kyndeløse-gruppen er lige til at gå til for de fleste.

Man kan se opskrifterne på de tre retter på www.lejre.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk