

Se billedserie
Nætterne til søndag og mandag har ca. 40 mand fra en række hårdtarbejdende mandskaber kæmpet med at rydde vejene i Lejre. Det skriver DAGBLADET Roskilde søndag.
- Vi har fået rigtig, rigtig meget sne, og vores folk - både kommunens og eksterne - knokler på livet løs. Sneen er ekstremt tung, fordi den er så våd, siger Søren Poulsen.
Vej & Park-chefen fortæller, at problemet natten til søndag var, at folk sneede inde i deres biler og holdt på tværs af vejene, så mandskabet ikke kunne komme frem og rydde vejene. Temmelig mange steder var der også knækket store grene fra træer, som hang og spærrede ud over vejene, og nogle steder var træer væltet; alt sammen på grund af den tunge sne.
- Folk i indesneede biler kunne vi ikke hjælpe, for det havde vi ganske enkelt ikke tid til. De holdt enten og ventede på vejhjælp eller ventede på, at vi kom forbi, så de kunne grave sig ud. Det gjaldt bare om at få åbnet vejbanerne hurtigst muligt; først og fremmest alle de store veje, siger Søren Poulsen.
Gæster i Lejre-området er blevet nødt til at overnatte flere steder; blandt andet i Ostedhallen. Militæret blev natten til søndag weekenden indkaldt, så de kunne assistere Falck-bilen i Hvalsø.
- Der kan godt være boligveje, som ikke har det særlig godt. Vi arbejder på livet løs med dem, men vi når ikke tage dem alle i dag (søndag, red.) Og nogle stier er vi slet ikke begyndt på, og dem når vi ikke at tage, tilføjer han.
Natten til mandag var der hård frost, og glatte veje til følge i dag. Fra klokken 03 i nat gik de mange hold i Lejre Kommune i gang med at salte vejene igen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her