19. oktober 2019
Her ses Daniel Larsen godt i gang med at fortære hotdogs på tid. Hans bedste placering er en 2. plads i 2015, hvor han spiste 25 hotdogs på 15 minutter.
Her ses Daniel Larsen godt i gang med at fortære hotdogs på tid. Hans bedste placering er en 2. plads i 2015, hvor han spiste 25 hotdogs på 15 minutter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 25 hotdogs på 15 minutter: Daniel er klar til Danmarksmesterskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25 hotdogs på 15 minutter: Daniel er klar til Danmarksmesterskabet
Lejre - 26. maj 2019 kl. 08:02
Af Daniel Sennek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tæt på Holbækmotorvejen ligger grillbaren Steff's Place Borrevejle Grill. Her sender man en repræsentant til Danmarksmesterskabet i hotdogspisning den 31. maj. Manden hedder Daniel Larsen, han er 28 år og er fra Vipperød, men repræsenterer Steff's place Borrevejle Grill i finalen.

Daniel Larsen har tidligere deltaget, hvor han fik en 2. plads i 2015 med 25 spiste hotdogs på et kvarter, og i 2018 fik han en fjerdeplads med samme antal.

- Jeg vil gerne slå min rekord i år. Og det tror jeg godt, at jeg kan, fortæller Daniel Larsen.

I kvalifikationsrunden spiste Daniel Larsen 14 hotdogs på 15 minutter. Grunden til forskellen på antallet i finalerunderne og så i kvalifikationsrunderne er, at der i finalen skæres en del af hotdoggen fra.

Når Daniel Larsen står i finalen venter finalehotdoggen, der ud over pølse og brød indeholder remoulade, ketchup, ristede løg og syltede agurker.

- Indholdet varierer, så vi har lidt forskelligt at vælge imellem. De syltede agurker er gode til at få det til at glide ned, men efter en 15 stykker, så begynder jeg ofte at få lidt kvalme og det hele bliver smagløst. Her er det godt at bruge foreksempel noget sennep, siger Daniel Larsen.

Han er fascineret af storspiseren Matt Stonie fra USA, og han drømmer om, at kunne få lov at prøve kræfter med de professionelle konkurrencespisere i verden.

- Interessen i konkurrencespisning kom faktisk fra Youtube. Jeg så en ung mand, der spiste om kap, og det slog mig, at han stadig var virkelig tynd, så jeg begyndte at kigge nærmere på det. Og så fandt jeg ud at, at jeg gerne selv ville prøve det, fortæller Daniel Larsen.

Om Daniel Larsen kan sikre sig selv og Steff's Place Borrevejle Grill en sejr, vil vise sig når finalefeltet æder sig gennem de mange hotdogs den 31. maj.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk