20. oktober 2021
Foto: Thomas Olsen 190220
RETTEN I ROSKILDE - TIL ARKIV
Foto: Thomas Olsen 190220 RETTEN I ROSKILDE - TIL ARKIV
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 16-årig truede vidner i voldssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

16-årig truede vidner i voldssag

En 16-årig man er fundet skyldig i blandt andet at have truet vidner på livet i forbindelse med et retssag.

Lejre - 20. september 2021 kl. 19:20
Af Ea Lykke Schausen

- Hvis I siger det her til nogen, så bliver I stukket ned.

Sådan truede en 16-årig mand blandt andet vidnerne i en sag, i forbindelse med han ved Retten i Roskilde stod anklaget for at have begået vold i Hvalsø i april i år. Det fremgår af et udskrift af domsbogen fra retten.

Truede med kniv

Truslerne i forbindelse med retssagen faldt især til voldsofferet over Snapchat, hvor den nu dømte 16-årige også sendte en video, hvor han viftede med en kniv og en talebesked, hvori han sagde, »første gang slog jeg ham, næste gang dræber jeg ham«.

Også et vidne i sagen fik tilsendt lignende beskeder over det sociale medie. Denne modtog blandt andet en besked fra den dømte, hvor denne sagde, at han »også er efter dig nu« til vidnet foruden at true både vidnet, offeret og vidnets lillebror.

Truslerne faldt, efter den 16-årige ved middagstid den 13. april i år havde udøvet vold mod det førnævnte offer, herunder at have slået ham flere gange i hovedet og sparket ham på kroppen.

Retten fandt den 16-årige skyldig i både vold og trusler, skønt han selv havde påstået strafbortfald, da volden var i forbindelse med et slagsmål. Men blot baseret på videomateriale fra episoden kunne Retten hurtigt vurdere, at der ikke var tale om et slagsmål, men et decideret overfald, hvor den sigtede uden varsel angreb bagfra uden at offeret havde givet anledning hertil.

Rå vold

Foruden vold i Hvalsø og medfølgende vidnetrusler, blev den 16-årige også dømt for at have udøvet hærværk ved at knuse flere ruder til et skur på Jægersborg Stations perron, for hvilket han skal betale en erstatning på 9580 kroner til DSB.

Derudover stod den 16-årige også tiltalt for sammen med en ukendt gerningsmand at have forsøgt at udøve vold mod en mand på Hellerup Station en eftermiddag i april i år. Her skulle den 16_årige angiveligt have ladet medgerningsmanden trække en kniv frem fra hans bukser, hvorefter den ukendte gerningsmand stak ud efter den forurettede.

Og mens den 16-årige i retten forklarede, at det var hans kniv, nægtede han at have givet kniven til den anden person. Det i kombination med modstridende forklaringer fra vidner resulterede i, at den 16-årige blev frifundet herfor.

Den 16-årige kan nu se frem til seks måneder bag tremmer, der dog kun skal afsones, hvis han indenfor det næste år begår yderligere kriminalitet. Derudover skal han være under tilsyn af kommunen i prøvetiden. Herudover skal han undergive sig foranstaltninger efter lov om social service, herunder om opholdssted, uddannelse og behandling.

Ligeledes blev han tildelt en advarsel om udvisning og skal betale sagens omkostninger.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk