

Se billedserie
100 år er det lykkedes Osted Gymnastikforening at blive.
Og den veloplagte forening kan med ca. 375 medlemmer gå ind i fremtiden med forventning om fortsat at skabe masser af levende aktiviteter og samlende oplevelser for børn, unge, voksne og ældre fra egnen, skriver DAGBLADET Roskilde mandag.
Det store runde jubilæum blev fejret lørdag med en helt forrygende flot opvisning af »Grevinderne« fra Gadstrup, stomp og dans for alle i Osted Hallen samt senere på aftenen mad, lavet af Pierre for ca. 150 medlemmer i alle aldre.
En DJ og et band var med til at gøre denne aften en oplevelse, og der blev festet igennem til ud på natten.
Meget er sket gennem de 100 år, men glæden ved at bevæge sig og høre til i fællesskabet i foreningen er det samme. Og som formanden for foreningen, Marie Due Bisgaard sagde i sin tale, så hylder foreningen det frivillige arbejde, som igennem mere end 100 år har samlet folk i Osted.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde mandag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her