19. august 2019
På Domus Felix i Lejre kan publikum om kort tid opleve skulpturer af den afrikanske skulptør Rickson Zavare.
På Domus Felix i Lejre kan publikum om kort tid opleve skulpturer af den afrikanske skulptør Rickson Zavare.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdenskunst og lokal kunst i Felix

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdenskunst og lokal kunst i Felix
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 08. august 2019 kl. 11:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre: Kulturhuset Domus Felix i Lejre står over for travle uger i august-september, hvor en række foreninger i kommunen er gået sammen om projektet Afrika i Lejre. Borgmester Carsten Rasmussen (S) åbner Afrika i Lejre lørdag den 10. august klokken 13.30 i forbindelse med åbningen af Lejre Kunstforenings 7. biennale, hvor den afrikanske skulptør Rickson Zavare er en del af udstillingen.

28 lokale kunstnere med tilsammen 83 værker har tilmeldt sig biennalen, og det er nu op til udstillingens kurator Erik Schwartzbart fra Musicon i Roskilde at udvælge de billeder, der skal udstilles på denne delvist censurerede udstilling. Kunstforeningens bestyrelse krydser i disse dage fingre for, at Felix bliver færdig med sommerens ombygning inden ferniseringen, men ellers må publikum ind ad bagdøren, siger bestyrelsen. Domus Felix har blandt andet fået installeret et handicaptoilet.

Der vil være åbent fredag-lørdag-søndag i august måned. Når det er den 7. biennale, betyder det, at Lejre Kunstforening har holdt disse udstillinger af lokale kunstneres værker hvert andet år gennem 14 år - og produktiviteten blandt kunstnerne og interessen for at udstille, kan godt holde til så mange udstillinger. I hver fald er interessen usvækket, oplyser bestyrelsen.

Rickson Zavare fra Zimbabwe, der gæster Lejre i august og september, har fået sin egen lille udstilling i udstillingen. Han er en af Afrikas mest anerkendte kunstnere, og sammen med et par kolleger vil han i månedens løb undervise en række af eleverne på Kirke Hyllinge Skole og på Osted Fri- og Efterskole i at få kunst ud af sten samlet op i Zimbabwe. Zimbabwe betyder på landets eget sprog 'stenenes land', og Zimbabwe rummer alt fra vulkanske bjergarter over hårde ædelsten til ganske bløde stenarter, vi slet ikke kender til. Tidligere på året var Gitte og Christian Balslev-Olesen i Afrika, hvor de fyldte en skibscontainer med kunst og rå sten.

Stenkursus
Senere på måneden bliver der mulighed for i Felix for børn og voksne, der ikke har oplevet Zavare i undervisningen at lære at håndtere disse bløde sten i forbindelse med et kursus arrangeret af Kunstforeningen og med Erik Schwartzbart som tolk og mellemmand. Det er lørdag den 7. september. Tager man en gammel skruetrækker, et stemmejern, som har set bedre dage, en fil og noget sandpapir med, er man faktisk i stand til at få noget ud af stenene.

Dagen efter holder Kunstforeningen matiné på Felix, hvor der igen er kunstudstilling, og hvor Rickson Zavare og Christian Balslev-Olesen vil fortælle om kunstens og befolkningens forhold i Zimbabwe efter præsident Mugabes tilbagetræden. Faktisk er der mange, der i dag ønsker Mugabe tilbage til magten.

Der bliver mulighed for at stifte bekendtskab med afrikansk mad - tillempet danske ganer og tunger, og efter fællesspisningen er der koncert med jazzsangeren Mirian Mandipira og Delta Blues Band. Mirian Mandipira stammer fra Zimbabwe, men bor i Danmark, og hun blev kåret til Årets Danske Bluesnavn i 2016.

Tilmelding til både stenkursus og matine kan ske på kask@newmail.dk. Da der er begrænset antal pladser til begge arrangementer sker det efter ført til mølle-princippet.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk