27. maj 2020
De unge på Isafjord håber at politikerne beslutter sig for at redde behandlingsstedet fra at dreje nøglen om. Fra venstre er det Asta Ryder Hoffmann, Asta Westh-Kristensen og Anique Lydersen. Foto: Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

De unge på Isafjord håber at politikerne beslutter sig for at redde behandlingsstedet fra at dreje nøglen om. Fra venstre er det Asta Ryder Hoffmann, Asta Westh-Kristensen og Anique Lydersen. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unikt behandlingssted i fare for at lukke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unikt behandlingssted i fare for at lukke
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 18. marts 2020 kl. 08:59
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ejby: Det var med tiltagende vantro og fortvivlelse, da 16-årige Asta Westh-Kristensen og hendes familie for nylig læste et brev fra Lejre Kommune.

Af brevet fremgik det, at behandlingstilbuddet Isafjord ved Ejby skal lukke den 30. juni 2020.

- Der findes ikke et sted, der vil kunne erstatte Isafjord, lyder den kontante melding fra teenageren, der har haft sin gang på Isafjord på ugentlig basis de seneste seks år, hvor hun modtager såkaldt miljøterapi og samtidig har fundet et socialt fællesskab.

- Havde jeg ikke været for Isafjord, var jeg ikke blevet så udadvendt, som jeg er i dag. Jeg er blevet 100 gange mere snakkesalig, så Isafjord har gjort en kæmpe forskel for mig. Det har været mit fristed, fortsætter hun.

"Udgifter er for høje"
Et fristed som Lejre Kommunes administration imidlertid har vurderet ikke kan køre videre, fordi udgifterne til driften står til at stige med 300.000 kroner årligt.

- Helt grundlæggende har vi været optagede af, at medarbejderen (Isafjords ejer Helle Hygum red.) kan fortsætte med at lave det gode miljøterapeutiske arbejde med de unge, men at det fremover kan blive i andre fysiske rammer, fordi udgifterne på Isafjord er blevet for høje, forklarer vicekommunaldirektør i Lejre Kommune Kristina Koch Sloth om beslutningen.

Isafjord, der i dag hører under behandlingscentret Familiehuset i Lejre Kommune, har siden 2003 leveret socialpædagogisk gruppe- og miljøterapi til børn og unge i alderen 10-18 år. Fælles for dem er, at de kæmper med psykiske- og/eller sociale udfordringer så som angst eller ensomhed, har svært ved at indgå i sociale fællesskaber eller på anden måde mistrives.

Demonstration på rådhus
Isafjord ejes og drives af Helle Hygum, der ikke har ønsket at udtale sig til Mediecentret om sagen.

Det vil Asta Westh-Kristensen til gengæld gerne, da hun mener, at Lejre Kommune har begået en klar fejl.

Ikke mindst set i lyset af, at det lige nu står hen i det uvisse, hvor de 12 unge, der i skrivende stund er visiteret til miljøterapi på Isafjord, skal fortsætte behandlingen.

Derfor troppede flere af Isafjords unge og deres forældre for nylig op på Allerslev Rådhus forud for et møde i Udvalget for Børn & Ungdom. Intet alternativ

Og budskabet til medlemmerne af Kommunalbestyrelsen er ikke til at tage fejl af: omgør administrationens beslutning, så gården med de islandske terapi-heste ikke behøver dreje nøglen om.

- Vi fortalte politikerne, at vi ikke synes, det er i orden, at Isafjord skal lukke for at spare penge fortæller Asta Westh-Kristensen.

Men er det ikke forståeligt, at kommunen vil lukke et behandlingssted, hvor udgifterne ser ud til at stige så voldsomt?

- Jo det kan jeg et eller andet sted godt se, men samtidig mener jeg ikke, at man bør lukke et tilbud, der har gjort så meget godt for børn og unge. Og lige nu har kommunen ikke et alternativ. Det skriver de selv i det brev, vi har modtaget, lyder svaret fra Asta Westh-Kristensen med henvisningen til orienteringen fra kommunen, som Mediecentret også har læst.

Politikere undrer sig
I Kommunalbestyrelsen stiller man sig ligeledes uforstående over for Lejre Kommunes håndtering af sagen.

- Jeg synes, det er for dårligt, at administrationen har truffet den her beslutning uden om os politikere, for det kan få nogle negative konsekvenser for både de unge og Lejre Kommune, lyder kritikken fra Lotte Greve (V), medlem af Udvalget for Børn & Ungdom.

Sammen med de øvrige medlemmer af udvalget har hun derfor sat administrationen til at redegøre for sagen på det kommende udvalgsmøde i april måned. Her skal embedsværket give et bud på, hvordan den fremtidige miljøterapeutiske indsats i kommunen skal organiseres og samtidig levere et oplæg til en ny driftsaftale med Isafjord.

På den baggrund vil Lejres folkevalgte tage stilling til, om lukningen skal stå ved magt.

- Lige nu ved vi ikke, hvad de 300.000 kroner skal bruges til, og derfor har vi nu bedt om at få en fuldstændig redegørelse, forklarer Lotte Greve.

Formanden for Udvalget for Børn & Ungdom, Thomas Bisgaard (R), er enig i, at det er uklart, hvad der ligger bag den markante stigning til driften. Bisgaard kalder samtidig tilbuddet for et "unikt sted uden sidestykke". Alligevel vil hverken udvalgsformanden eller Lotte Greve på forhånd love at aflyse lukningen af Isafjord i en tid, hvor Lejres økonomi i forvejen er under pres.

- Jeg har stor respekt for de børn og forældre, der er meget glade for Isafjord, men det er klart, at hvis vi indstiller til Kommunalbestyrelsen, at Isafjord skal forblive åbent, er vi også forpligtede til at finde midlerne, understreger Thomas Bisgaard.

Fokus på medarbejder
Vicekommunaldirektør i Lejre Kommune, Kristina Koch Sloth, oplyser til Mediecentret, at de 300.000 kroner skal bruges til vedligeholdelse af faciliteter til blandt andet Isafjords heste. Hun erkender samtidig, at politikerne set i bakspejlet burde have været taget i ed, før det blev besluttet at lukke Isafjord.

- Der er ingen tvivl om, at politikerne har ønsket at blive involveret i sagen, og det har vi så efterfølgende sørget for, at de er blevet. Det kunne man godt have haft lyst til at gøre fra starten, men da Isafjord er et administrativt tilbud, vurderede vi indledningsvis sagen sådan, forklarer Kristina Koch Sloth.

Hvorfor har I sendt et brev ud til de unge og deres familier om, at I lukker Isafjord, når I ikke har en køreklar plan for den videre behandling på plads?

- Medarbejderen er køreklar, og det er det, vi lægger vægt på, da vi i første omgang træffer beslutningen. Efterfølgende er vi så blevet opmærksomme på selve stedets betydning.

Tip os


mcred@sn.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk