29. september 2020
- Man har placeret en statslig opgave i en kommune, og så er man også nødt til at kompensere den pågældende kommune. Alt andet er ikke rimeligt, mener Tina Mandrup. Privatfoto.
- Man har placeret en statslig opgave i en kommune, og så er man også nødt til at kompensere den pågældende kommune. Alt andet er ikke rimeligt, mener Tina Mandrup. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udgifter til Avnstrup-børn eksploderer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udgifter til Avnstrup-børn eksploderer
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 15. september 2020 kl. 05:48
Af Holger Vincents

Avnstrup: Alt imens Lejres politikere i disse dage forsøger at få enderne til at mødes i forhandlingslokalet, hvor der skal finde næsten 30 millioner kroner på næste års budget, advarer Venstres Tina Mandrup nu om en voldsom udgiftsstigning på børneområdet.

- Det kan gå helt galt. Lige nu forhandler vi om næste års budget, og den her sag fylder slet ikke i debatten. Det burde den, for den er en bombe under området, lyder det fra Venstres borgmesterkandidat og gruppeformand i Kommunalbestyrelsen.

Det er en nylig opgørelse fra Lejre Kommune over udgifterne til børnesager på Hjemrejsecenter Avnstrup, der har vakt Tina Mandrups forargelse.

Voldsom stigning
Opgørelsen viser, at udgifterne til sagsbehandling og tvangsanbringelser steg fra 5,7 millioner kroner i 2019 til otte millioner kroner i de første otte måneder af 2020 - året hvor Avnstrup overgik fra at være asylcenter til udrejsecenter. Samlet set har Lejre Kommune brugt 24 millioner kroner til børnesager med udspring på Avnstrup de seneste fire år.

- Man har placeret en statslig opgave i en kommune, og så er man også nødt til at kompensere den pågældende kommune. Alt andet er ikke rimeligt, siger Tina Mandrup og fortsætter:

- I forhold til udligningen mellem kommunerne arbejder man med en masse parametre - heriblandt udlændinge -, men når vi taler om et udrejsecenter som Avnstrup, er beskeden fra staten tilsyneladende, at vi bare skal tørre øjnene, uddyber gruppeformanden, der på læserbrevsplads her i avisen samtidig opfordrer Lejres borgmester til at "sparke døren ind til sin egen regering".

Borgmester: Hele paletten
Carsten Rasmussen (S) siger til Mediecentret, at han gentagene gange har rettet henvendelse til både den nuværende og den tidligere regering i forsøget på at få staten til at samle regningen fra Avnstrup op.

- Når Tina Mandrup siger, at jeg skal sparke døren ind, så bliver jeg nødt til at sige, at det behøver jeg ikke, for jeg har stået på ministerkontoret og skrevet flere gange efterfølgende, lyder modsvaret det fra borgmesteren, der tilføjer, at han ligeledes har planer om at inddrage KL i sagen.

- Jeg kører med hele paletten i forhold til, hvad vi kan gøre. Forskellen på Tina og mig er nok, at jeg ikke skeler til, hvilken partifarve ministeren har, for det her handler ikke om partier, det handler om Lejre Kommune, siger Carsten Rasmussen med henvisning til, at det var den tidligere VLAK-regering med Inger Støjberg (V) i spidsen, der besluttede at omdanne Avnstrup fra asyl- til hjemrejsecenter.

Tip os


mcred@sn.dk

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk