31. juli 2021
Tre toneangivende Bramsnæs-spillere i den nu færdigspillede sæson. Oliver Christensen med 10 mål denne halvsæson, målscorer i kampen Rasmus Sylvest Nilausen og anfører Emil Sylvest Nilausen. Foto: Mads K.
Tre toneangivende Bramsnæs-spillere i den nu færdigspillede sæson. Oliver Christensen med 10 mål denne halvsæson, målscorer i kampen Rasmus Sylvest Nilausen og anfører Emil Sylvest Nilausen. Foto: Mads K.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uafgjort i sæsonafslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uafgjort i sæsonafslutning
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 21. juni 2021 kl. 14:01

Kirke Hyllinge: Det sluttede uafgjort 2-2, da Bramsnæs lørdag middag stod overfor Vipperød i sæsonafslutningen i Serie 4.

Vipperød kom bedst fra start med flere større chancer. Alligevel var det Bramsnæs, der efter 15 minutters spil kunne bringe sig foran på et seværdigt mål af Rasmus Sylvest Nilausen. 40 meter fra mål blev han spillet fri af Nicki Borges og trak sig resolut fri af, den ellers tætsiddende forsvarer, og sendte køligt bolden mod den korte stolpe og forbi målmanden til 1-0.

Efter den første af to ekstra vandpauser på grund af varmen slog Vipperød tilbage i det 27. minut.

Efter flere nærgående forsøg tæt under mål sendte Vipperøds Daniel Halvarsson bolden i netmaskerne under højlydte protester fra Bramsnæs, der mente at målscoreren var kommet fra baglinjen og derfor var off-side.

Videre til 2. halvleg og det 59. minut, hvor Vipperøds Oscar Rasmussen forsøgte sig fra 20 meter. Bolden fik en høj bue og dykkede efterfølgende, og efter en fejlslagen parering fik Bramsnæs målmand Tobias Jensen bolden i hovedet, hvorefter den tog overliggeren for til slut at ende i eget net.

Heldigvis for Bramsnæs fik det ærgerlige selvmål ikke lov til at lukke opgøret. I det ´73 minut drev Rasmus Sylvest Nilausen bolden frem i venstre side. 15 meter fra baglinjen sendte han et højt indlæg til bagerste stolpe hvor venstre kant, Magnus Glyng som havde taget løbet med frem, netop nåede at sætte hovedet på til et veltimet hovedstødsmål.

Udligningen til 2-2 endte med at blive slutresultatet trods et par lovende chancer til Bramsnæs.

Målsætningen fra Bramsnæs om at forblive i serie 4 blev nået.

Bramsnæs' anfører, Emil Sylvest Nilausen, udtaler efter opgøret.

- Vi håber at lokalsamfundet igen vil støtte klubben igennem sponsorater og andre tiltag." Han har selv købt plads på de nyligt reparerede bannerpladser til sin tømrervirksomhed Løfwall & Nilausen. Tidligere har klubben indsamlet penge på bl.a. Roskilde Festivalen og støtten har tidligere gået til bl.a. at fastholde og motivere yngre rækker med ture og træningsophold.

Tip os


mcred@sn.dk

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk