21. oktober 2020
Uhyggen vil ikke fylde i Tølløses bybillede, som det har været tilfældet tidligere år. Arkivfoto: Susanne Helmo.
Uhyggen vil ikke fylde i Tølløses bybillede, som det har været tilfældet tidligere år. Arkivfoto: Susanne Helmo.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Traditionsrig Halloween-march aflyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Traditionsrig Halloween-march aflyst
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 15. oktober 2020 kl. 11:10
Af Holger Vincents

Tølløse: Sidste år tiltrak Tølløses traditionsrige Halloween-march over 500 udklædte børn og en hel del voksne, der i samlet flok travede gader og stræder tynde i jagten på lækkerier hos de lokale forretninger.

Sådan bliver det desværre ikke i år, hvor Covid-19 har sat en stopper for den lokale markering af den uhyggelige højtid. Det oplyser Henrik Lassen, brugsuddeler i SuperBrugsen Tølløse, som udgør et af de faste pitstops under Halloween-marchen, der i år skulle have fundet sted fredag den 30. oktober.

- Fra officielt hold bliver der lagt op til, at man bruger sin sunde fornuft. Derfor mener jeg heller ikke, at vi i år kan stå på mål for at samle 500 børn ved Sparekassen Sjælland-Fyn og efterfølgende sende dem rundt i hele byen, fortæller Henrik Lassen om baggrunden for beslutningen.

Brugsuddeleren oplyser samtidig, at Halloween-marchen ikke plejer at kunne aflæses på supermarkedets kasseapparater på selve dagen.

Alligevel håber Henrik Lassen, at traditionen kan genoptages i 2021.

- Halloween betyder, at Tølløses handelsliv har noget at stå sammen om, forklarer han.

Tip os


mcred@sn.dk

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk