5. august 2021
Bent Gottfredsen, formand for Egnshistorisk Forening for Hvalsø, var blandt talerne, da Mammutstenen blev afsløret mandag eftermiddag. Foto Ole Malling.
gallery icon

Se billedserie

Bent Gottfredsen, formand for Egnshistorisk Forening for Hvalsø, var blandt talerne, da Mammutstenen blev afsløret mandag eftermiddag. Foto Ole Malling.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tonstung milepæl afsløret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tonstung milepæl afsløret
Opdateret 22. juni 2021 kl. 13:01
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 22. juni 2021 kl. 12:47

Kirke Sonnerup: Den har en kampvægt på 10 ton, er fra istiden og skal fremover fungere som pejlemærke for cyklister.

Mandag eftermiddag gik tæppet til et nyt kunstværk i Ordrup ved Kirke Sonnerup, der fremover bliver en seværdighed på Istidsruten, der går gennem Lejre Kommune.

- Den vil til kommende generationer vidne om vores samtid og vores fortid, lød det i en tale, som Christian Fjeldsted Andersen (V), næstformand i Udvalget for Kultur & Fritid, holdt ved afsløringen af 'Mammutstenen', som det nye værk er blevet døbt.

Lokal kunstner bag
Bag den nye milepæl på den midt- og vestsjællandske oplevelsesrute står den lokale billedhugger Olaf Manske og de lokalhistoriske foreninger i Lejre Kommune med Bent Gottfredsen, formand for Egnshistorisk Forening for Hvalsø, i spidsen.

Selve stenen er fundet i grusgraven ved Stenlille og bærer tydeligt præg af (is)tidens tand, fik publikum forklaret ved afsløringen.

På stenen har kunstneren formet en mammut med hammer og mejsel.

- Da vi (de historiske foreninger red.) fik henvendelsen fra vores lokale billedhugger Olaf Manske, om vi ville være behjælpelige med projekt Mammutstenen, sagde vi straks ja af flere årsager. Dels kendte vi Olaf, hans arbejder og hans omhu, og vi vidste derfor, at vi roligt kunne lægge vores gode navne og rygter til. Dels var det jo også lidt lokalt. I grusgraven ved Hvalsø er fundet en mammutstødtand, og mammutjægerne - neandertalerne boede lige her nord for ved Ejby, fortalte Bent Gottfredsen i sin tale ved mandagens seance.

Ikke fra IKEA
Christian Fjeldsted Andersen hæftede sig ligeledes ved værkets autenticitet.

- Så det altså er ikke en lille pyntegenstand - fundet på hylderne i IKEA - vi har med at gøre - men derimod et ret så massivt vidne om en tid som var så længe før vor, fastslog han.

Mammutstenen er helt præcist placeret på hjørnet af Elverdamsvej og Ordrupvej.

Kunstværket er finansieret af Istidsruten, Nordeafonden, Billedkunstrådet i Lejre Kommune og Udvalget for Kultur & Fritid i Lejre Kommune.

Tip os


mcred@sn.dk

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk