13. december 2019
Der er fokus på de godt 30 fungerende vandmøller, der er tilbage i dag og Tadre Mølle er nu nomineret om at blive den smukkeste.
Der er fokus på de godt 30 fungerende vandmøller, der er tilbage i dag og Tadre Mølle er nu nomineret om at blive den smukkeste.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tadre Mølle med i konkurrence

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tadre Mølle med i konkurrence
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 12. november 2019 kl. 20:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tadre: Ud af de flere tusinde vandmøller, der engang lå spredt over hele landet, er der i dag kun ca. 30 fungerende møller tilbage, som kan fortælle om vandkraftens rige historie. Samtidigt har kommunerne igennem mange år arbejdet for at genoprette vandløb i tråd med EU's vandrammedirektiv.

Mange steder sker det på bekostning af de gamle vandmøller, selv om vandrammedirektivet giver mulighed for at gøre undtagelser for at passe på kulturarven. Det betyder, at vandstanden mange steder er ændret eller vandet er ført helt eller delvist uden om fungerende vandmøller, hvorved møllehjul og bygningsdele risikerer at udtørre.

17 møller nomineret
For at sætte fokus på Danmarks allersidste fungerende vandmøller har organisationen Historiske Huse nu nomineret 17 vandmøller i konkurrencen "Danmarks Smukkeste Vandmølle." Danskerne kan stemme på deres favorit vandmølle i perioden 11.-24. november 2019 på historiskehuse.dk, hvor man også kan se en film, der præsenterer alle mølleanlæggene. Vinderen offentliggøres den 25. november. Konkurrencen er støttet af Realdania og Brebølfonden.

De nominerede
Tader Mølle er nomineret blandt Blåbæk Vandmølle, Hellebæk Hammermølle, Lyngby Nordre og Søndre Mølle, Slusegårdsmølle alle på Sjælland. Desuden er der i Jylland også Bruunshaab Gl. Papfabrik, Bundsbæk Mølle, Børkop Mølle, Kelddal Mølle, Moesgaard Skovmølle, Vibæk Mølle ogÅ Mølle

På Fyn er det Grubbe Mølle, Lillemølle, Vejstrup Mølle, Ventepose Mølle og Sønder Broby Mølle.

"Konkurrencen skal vise danskerne de fantastiske mølleanlæg og samtidig sætte fokus på behovet for at kommunerne passer på dem. De meget få velfungerende vandmøller, vi har tilbage, er levende kulturarv, som fortæller et vigtigt stykke danmarkshistorie. De kan ikke genskabes, hvis først de tørrer ud og går til grunde," siger Birthe Iuel, præsident for Historiske Huse.

Alternativ energi
Korn, geværer, krudt, pap, tekstiler og strøm. Landskabet i Danmark har siden 900-tallet været præget af vandmøller og fra 1600-tallet har de haft afgørende betydning for den første industriproduktion. Vandmøllerne i Danmark har helt frem til 1900-tallet skabt og forarbejdet en lang række produkter og skabt velstand ved at udnytte de stærke kræfter i vores vandløb. Valdemar Atterdag proklamerede i 1300-tallet, at ingen åer måtte løbe i havet uden at have gjort landegavn.

Vandet der forsvandt
EU's vandrammedirektiv, som kommunerne igennem mange år har arbejdet for at implementere, skal bl.a. sikre, at fisk kan bevæge sig op af vandløb og yngle. I flere tilfælde har det betydet, at man har ført vandet helt eller delvist uden om fungerende vandmøller eller ændret vandstanden, så møllerne mister vandet. Men uden vand går møllehjulene til, ligesom udtørring kan skade de bygningsdele, der normalt står i vand. Derudover overlever møllerne kun, hvis der er frivillige og besøgende omkring dem. Og de frivillige, som også ofte laver en stor del af vedligeholdet, mister interessen, hvis ikke møllen kan køre - i det mindste noget af tiden.

En gruppe bestående af både politikere, museumsfolk og ejere har igennem et stykke tid arbejdet sammen for at sikre denne del af vores kulturarv. Herunder medlem af Folketinget for partiet Venstre (V) og formand for Folketingets Kulturudvalg, Bertel Haarder. Og konkurrencen om Danmarks Smukkeste Vandmølle er ifølge ham en god måde at oplyse om den uerstattelige kulturarv, som vandmøllerne repræsenterer:

Seks eksperter har udvalgt de 17 møller, der konkurrerer om titlen som Danmarks Smukkeste Vandmølle. Der er lagt vægt på møllernes tilstand, dvs. hvor meget er bevaret af den oprindelige struktur og hvor velholdt er mølleanlægget, samt i hvilken grad omgivelser og landskab understøtter kulturarvsværdierne. Kandidaterne til titlen som Danmarks Smukkeste Vandmølle er vidt forskellige og dækker både kornmøller, hammermøller, papmøller og flere andre typer af møller.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk