12. juli 2020
Syv lindetræer er netop blevet plantet ved Hvalsø Stations nordlige indgang. Dermed fremstår stationsforpladsen igen, som det var meningen den skulle se ud, da den blev renoveret for 20 år siden. Foto: Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

Syv lindetræer er netop blevet plantet ved Hvalsø Stations nordlige indgang. Dermed fremstår stationsforpladsen igen, som det var meningen den skulle se ud, da den blev renoveret for 20 år siden. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv unge lindetræer genskaber grøn stationsplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv unge lindetræer genskaber grøn stationsplads
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 29. maj 2020 kl. 13:26
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvalsø: Pendlerne på Hvalsø Station har igen fået noget grønt at kigge på, når de hopper på toget fra stationsforpladsens nordside. Her er syv nye lindetræer netop blevet plantet med det formål at genskabe det design, der blev udtænkt, da pladsen gennemgik en større renovering for omkring 20 år siden.

- Jeg er rigtig glad, for nu har vi sørget for, at stationen igen tager sig værdig ud, fastslår Ole Dangvard Jensen.

Han er en af de frivillige i Stationsgruppen under Bysamarbejdet Hvalsø, der fik idéen til forskønnelsen af stationsforpladsen.

Den grønne port

Projektet er blevet til via 120.000 kroner fra Bysamarbejdet Hvalsøs pulje, som både Lejre Kommune og staten har postet penge i. Selve arbejdet med at plante lindetræerne såvel som at etablere en række nye brostensborter har Anlægsgartner Gottlieb stået for.

- Vi bor i et skovområde, og det vil vi gerne udtrykke ved at få træerne tilbage. Det er den grønne port til Midtsjællands skove, uddyber Leif Petersen, ligeledes medlem af Stationsgruppen.

Gammel fejl rettet

Den nu reetablerede stykke natur kunne første gang opleves på stationsforpladsen for godt to årtier siden. En fejl i forbindelse med plantningen dengang har dog betydet, at de gamle træer har måttet lade livet gennem årene. I dag står kun et enkelt af de oprindelige eksemplarer tilbage.

- Da Gottlieb gravede ud til de nye træer, viste det sig, at de gamle ikke have fået noget muldjord at stå i. De stod kun i stabilgrus, hvilket forklarer, hvorfor de slet ikke udviklede sig, fortæller Ole Dangvard Jensen.

Masser af muldjord

Så krank en skæbne kommer dog næppe til at overgå de nye lindetræer, snarere tværtimod. Først og fremmest fordi de hver især har fået hele 4,5 kubikmeter muldjord hver at boltre sig på. Derudover kan træerne se frem til vand. Masser af vand. Nærmere bestemt 250 liter 12 gange hver fjortende dag til hver. Et tilskud til væskebalancen, der skal sikre træerne en god start på tilværelsen.

Om fem år, når lindetræerne forhåbentlig er skudt i vejret, skal hullerne omkring rodnettet desuden udvides, så der fortsat er plads til at vokse.

- Vi har kun fået positive reaktioner fra folk, så det er vi meget glade for, siger Ole Dangvard Jensen.

Ny projekt under opsejling

Selvom comebacket til lindetræerne på Hvalsø Station dermed synes indiskutabelt, er stationsgruppen langt fra klar til at smide arbejdshandskerne. Få meter fra det nu afsluttede projekt, ligger et nyt nemlig og venter.

- Personligt er jeg ked af, at man ikke har sørget for at bevare pladsens oprindelige røde farve. Asfalten er meget slidt, og det skal vi have rettet op på, lover Leif Petersen.

Tip os


mcred@sn.dk

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk