16. oktober 2021
Et uddrag af forslaget fra Gefion Group til seniorboliger på Klostergårdsvej 31A. I 1.etape vil der være 35-50 seniorboliger. Inden det kommer så vidt, skal forslaget dog først vedtages i kommuneplanen og efterfølgende godkendes i lokalplanen for områderne. Grafik: Gefion Group.
Et uddrag af forslaget fra Gefion Group til seniorboliger på Klostergårdsvej 31A. I 1.etape vil der være 35-50 seniorboliger. Inden det kommer så vidt, skal forslaget dog først vedtages i kommuneplanen og efterfølgende godkendes i lokalplanen for områderne. Grafik: Gefion Group.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor interesse for seniorboliger i Lejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse for seniorboliger i Lejre
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 16. september 2021 kl. 06:22

Lejre: - Interessen er enorm. Som ældre er det nærmest umuligt at finde en seniorvenlig bolig i sin egen by, og det er et kæmpe problem, for netværk og stedbundethed bliver vigtigere og vigtigere med alderen, siger projektansvarlig i Gefion Group, Carsten Lygum.

Ejendomsudvikleren Gefion Group står bag hjemmesiden seniorboligilejre.dk, hvis formål er at afdække den reelle interesse for seniorboliger i kommunen og samtidig afdække, hvad folk har af ønsker til en seniorbolig i Lejre. Inden for den første uge efter lanceringen af hjemmesiden havde næsten 500 borgere fortrinsvis fra Lejre-området skrevet sig på listen.

72 procent er flytteklar
Med så mange interesserede i seniorboliger valgte Gefion Group at udsende et spørgeskema til interesselisten, og det viste sig, at hele 72 procent ønsker en seniorbolig indenfor tre år. Det er et meget højt tal, og det indikerer, at det haster med at komme i gang med en lokalplan, som kan imødekomme denne efterspørgsel. Over 70 procent af de adspurgte bor i dag i en ejer- eller andelsbolig, men fremadrettet ønsker op mod 52 procent at bo i en lejebolig.

Fællesskab hitter
Gefion Group kan også konstatere, at folk ønsker faciliteter, som skaber fællesskab i forbindelse med deres seniorbolig. Øverst på top-5-listen ønsker folk et motionsrum. Herefter følger "overdækket gårdrum", "fælleskøkken med siddepladser", "fælles køkkenhave" og sidst men ikke mindst et "hobbyrum".

- Det stemmer meget godt overens med, hvad vi erfarer fra nuværende seniorboligprojekter. Seniorer vil gerne være en del af et aktivt fællesskab fremfor at sidde alene i en bolig. Alle analyser viser også, at fællesskab og socialt samvær er en vigtig faktor for et godt langt liv, siger direktør i Gefion Group, Thomas Færch.

Ejendomsudvikleren har allerede fundet flere mulige byggegrunde i Lejre og omegn, som vil egne sig godt til både at bygge seniorboliger og boliger til familier og singler. Lige nu vil det dog kræve, at det bliver vedtaget i kommuneplanen, og at det efterfølgende bliver godkendt i lokalplanen for områderne.

Tip os


mcred@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk