14. december 2019
?Der er blevet taget småting før, men det her er helt klart det groveste, jeg har oplevet?, fortæller Ditte Borell, butikschef i Sportigan. Foto: Holger Vincents.
?Der er blevet taget småting før, men det her er helt klart det groveste, jeg har oplevet?, fortæller Ditte Borell, butikschef i Sportigan. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sportigan udsat for frækt tyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sportigan udsat for frækt tyveri
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 02. december 2019 kl. 19:02
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvalsø: Onsdag eftermiddag omkring klokken 15.30 var Sportigan på Søtorvet udsat for et frækt tyveri.

I fuldt dagslys stjal fire gerningsmænd en hel bunke flyverdragter fra en udendørs udstilling ved forretningens indgang.

"Der er blevet taget småting før, men det her er helt klart det groveste, jeg har oplevet", fortæller butikschef Ditte Borell.

Hun bemærkede ikke selv tyvene, men fik overrakt beskeden af et vidne, der så de fire gerningsmænd løbe væk med tyvekosterne og sætte sig ind i en bil på udenlandske nummerplader.

Vidne opdagede tyvebande
"Jeg kommer kørende ned gennem Hovedgaden med retning mod kirken, og så ser jeg de her fire mænd komme løbende med flyverdragter med bøjler i", fortæller det mandlige vidne, der bor i Nørre Hvalsø, men ikke ønsker sit navn i avisen.

Manden fortæller, at han valgte at holde ind på benzintanken på Hovedgaden, hvorfra han kunne se tyvebanden stige ind i en bil på kirkens parkeringsplads. Kort efter bemærkede de fire mænd, at de var blevet opdaget midt i deres forehavende, hvilket fik dem til at forlade Hvalsø i høj fart via Ny Ringstedvej.

Her opgav vidnet at følge med, men det lykkedes ham dog at notere registreringsnummeret, der efterfølgende er blevet overdraget til Midt- og Vestsjællands Politi.

"Jeg har efterfølgende fået at vide, at de samme mænd og den samme bil for nylig er blevet set i SuperBrugsen, så man tænker, de holder til i lokalområdet", fortæller Ditte Borell, der nu har taget de resterende flyverdragter ind i forretningen, hvor de er bedre beskyttet mod langfingrede forbipasserende. Butikschefen har dog ingen planer om helt at droppe gadevarerne.

"Folk, der kommer forbi, skal jo gerne kunne se, at vi har åbent, og at der sker noget", forklarer hun.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk