22. juni 2021
Hans-Ole Hansen blev 82 år. Foto: Sagnlandet Lejre.
Hans-Ole Hansen blev 82 år. Foto: Sagnlandet Lejre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sagnlandets far er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sagnlandets far er død
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 05. maj 2021 kl. 10:35

Lejre: Kulturformidleren Hans Ole-Hansen, der er ophavsmand til Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre - det nuværende Sagnlandet Lejre - er død 82 år gammel.

Det oplyser Lars Holten, direktør i Sagnlandet Lejre.

Hans-Ole Hansen gik bort mandag den 3. maj efter et langt liv, hvor han brugte hovedparten af sine vågne timer på at vække historien til live for høj som lav.

- Danmark har mistet en gudsbenådet og besjælet fortæller og sand pioner inden for eksperimentalarkæologi og levende historieformidling. Hans-Ole havde den særlige gave at kunne sanse og leve sig ind i historien og gøre den lyslevende, spændende og nærværende for andre gennem ordets magt, håndens kundskab og en ukuelig optimisme, skriver Lars Holten i sin nekrolog.

Det var tilbage i 1964, at Hans-Ole Hansen, bare 24 år gammel og knap færdig med sin uddannelse i etnologi, skabte Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre.

- Jorden stillede Knud Holstein af Ledreborg til hans rådighed efter en lang vandretur rundt i landskabet med Hans-Ole, der som en anden Gefion vistnok fik pløjet et større areal ud af den historieinteresserede greve end planlagt, fortæller Lars Holten om begyndelsen på det lokale kraftcenter.

Kort tid efter lykkedes det Hans-Ole Hansen sammen med frivillige og med støtte fra Carlsbergfondet at få opbygget Jernalderlandsbyen, der blev et treårigt eksperimentelt arkæologisk forsøg. Forsøget fik mange besøgende og høstede stor mediebevågenhed.

Etablerede skoletjeneste
Senere sørgede Hans-Ole Hansen for at etablere en skoletjeneste, så landets skoleelever kunne få et indblik i fortiden.

- Siden 1965 har generationer af skolebørn, familier og turister frekventeret Lejre for at blive klogere på fortiden og de generationer før os, som vi alle står på skuldrene af. Mange af disse har haft den særlige oplevelse at være "fortidsfamilie" og prøve at bo og leve som en jernalderfamilie og opleve den respekt, man får for håndens kunnen og værdien af det stærke fællesskab, der opstår, når man forlader sin trygge ramme og begiver sig ud i en uvant levevis, fortæller Lars Holten.

Ridder af Dannebrog
Hans-Ole Hansen havde ikke sin historiske interesse fra fremmede. Hans far, forfatteren Martin A. Hansen, stod således bag sin helt personlige Danmarks historie i bogen 'Orm og Tyr'. En slægtshistorie sønnen nu også er blevet en del af.

Hans-Ole Hansen modtog i 1990 ridderkorset for sit arbejde med at stable det tidligere forsøgscenter på benene. Han slap selv formelt tøjlerne på sit hjertebarn i 1986, men har efterfølgende fulgt nøje med i Sagnlandet Lejre, som Hendes Majestæt Dronningen i dag er protektor for.

- Os, der havde fornøjelsen af at opleve hans vidende og sanserige fortællinger og mærke hans engagement og nysgerrighed er taknemmelige over det, han har delt og skabt. På bedste vis har Hans-Ole selv levet op til vores fjerne vikingers fyndige visdomsord: Fæ dør, frænde dør. Også jeg selv dør. Et jeg ved som aldrig dør, dom over død mands dåd. Tak for din dåd Hans-Ole, slutter Lars Holten sin nekrolog.

Tip os


mcred@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk