14. november 2019
De frivillige i Røde Kors Butik Hvalsø ønsker sig flere kollegaer. Fra venstre er det butiksleder Laila Hirschsprung, Lis Kristensen, Ragnhild Lütken og Dorthe Stjerne. Foto: Holger Vincents.
De frivillige i Røde Kors Butik Hvalsø ønsker sig flere kollegaer. Fra venstre er det butiksleder Laila Hirschsprung, Lis Kristensen, Ragnhild Lütken og Dorthe Stjerne. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røde Kors-butik efterlyser frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors-butik efterlyser frivillige
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 04. juli 2019 kl. 11:26
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvalsø: I Røde Kors Butik Hvalsø arbejder 35 frivillige på at servicere kunderne og samtidig sikre, at genbrugsforretningens sortiment hele tiden er opdateret. Arbejdet betyder blandt andet, at den lokale Røde Kors-butik hvert år kan sende julehjælp til trængende familier, ligesom en gruppe unge fra lokalområdet, takket være det velgørende foretagende i Hvalsø, om få uger drager afsted på sommerlejr.

Men trods de mærkbare resultater og de frivilliges ihærdige indsats kæmper butikken med et problem. Det kniber med at få vagplanerne til at gå op. Og derfor iværksætter ledelsen nu et opråb, i håbet om at nye kollegaer får lyst til at melde sig under fanerne.

"Som regel er de frivillige på vagt to ad gangen. Men vi har brug for at komme op på tre, så vi kan sætte skub på sorteringen af de mange fine ting, vi får ind", fortæller Laila Hirschsprung, butiksleder og tidligere bestyrelsesformand i Røde Kors Lejre.

"Vi vil især gerne have nogle mænd, som kan tage lidt fra ude på vores lager", fortsætter hun.

Møder mennesker
En af de særdeles efterspurgte frivillige, som har været tilknyttet Røde Kors-butikken i snart fem år er Lis Kristensen.

"Jeg er oprindelige uddannet i forretning, og det er jeg blevet rigtig glad for at være kommet tilbage til. Når man som jeg er blevet alene, er det rart at komme ud og møde andre mennesker. Både de andre frivillige og kunderne", fortæller den pensionerede kontormedarbejder, der bor i Lejre.

Lis Kristensen bruger en hel del af sin tid i Røde Kors Butik Hvalsø på at stryge det tøj, der kommer ind takket være en lang række donorer og efterfølgende sættes til salg.

Strygningen er desuden et eksempel på en af de opgaver, som de frivillige gerne så prioriteret højere, hvis flere kollegaer stod til rådighed. Det kan nemlig både måles på omsætningen og tilfredsheden hos dem, der kommer ind ad døren.

"Vi bliver ofte rost for forretningen - både for servicen, udseendet og tilgængeligheden. Det sætter vi en stor ære i", forklarer Ragnhild Lütken, der er en anden af Røde Kors-butikkens frivillige.

Hjælper hinanden
Hun betegner det som "en drøm der gik i opfyldelse", da hun for halvandet år siden startede i det velgørende foretagende.

"Da jeg arbejdede nød jeg relationerne og kollegaskabet, og det er simpelthen så dejligt, at det kan fortsætte hernede", fortæller den pensionerede børnehaveleder.

Ragnhild Lütken og Lis Kristensen er hver torsdag formiddag på vagt sammen. Og skulle det ske, at den ene ikke dukker op til en vagt uden at melde afbud, bliver der først ringet og derefter sendt en bil ud for at tjekke om, alt er i orden. En skærpet opmærksomhed på hinanden, som giver tryghed og samtidig er symptomatisk for det sociale liv i forretningen, fortæller de.

"Vi er gode til at hjælpe hinanden og har nogle et problem, står de andre altid klar til at hjælpe", forklarer Lis Kristensen.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk