21. september 2020
Nickie Wilton Larsen og Johnnie Andreasen slog dørene op for gæster på dagen for genåbningen, mandag den 18. maj efter en længere pause på grund af coronakrisen.
gallery icon

Se billedserie

Nickie Wilton Larsen og Johnnie Andreasen slog dørene op for gæster på dagen for genåbningen, mandag den 18. maj efter en længere pause på grund af coronakrisen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Restauratører jubler over længe ventet genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restauratører jubler over længe ventet genåbning
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 18. maj 2020 kl. 13:13
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre/Ugerløse:- Vi har god plads, så vi kan sagtens imødekomme de nye retningslinjer. Jeg synes, de giver albueplads til at fungere på den enkelte restaurant, siger Restauratør på Kudskehuset i Jystrup, Cecilie Høj Brandstrup.

På restauranten har de kørt med take away i ventetiden, og så har de haft stor succes med at åbne et ishus.

- Den første søndag, vi åbnede, langede vi 120 liter is over disken, så det har vi tænkt os at fortsætte med, siger restauratøren, der atter åbnede for gæster i restauranten tirsdag den 19. maj.

- Vi kan snildt holde en meter mellem stolesæderne, vi har salt og peber i portionspakker, og vi afspritter menukortene mellem gæsterne. Derudover har vi selvfølgelig håndsprit ved toiletterne, og håndklæderne er udskiftet med papirshåndklæder. Og så regner jeg i øvrigt med, at vores gæster bruger deres sunde fornuft, siger Cecilie Høj Brandstrup.

Aldrig været mere klar
På Fasaneriet ved Ledreborg har Johnnie Andreasen og Nickie Wilton Larsen ventet med længsel på genåbningen, og restauratørerne slog atter dørene op for de utålmodige frokostgæster mandag den 18. maj.

- Vi har glædet os helt vildt, og vi har aldrig været mere klar, siger Johnnie Andreasen.

Fasaneriet åbner med fuldt menukort, men dog med færre siddepladser i restauranten.

- Der er fine retningslinjer for genåbningen, og vi har masser af plads, så lad os bare komme i gang. Vi er lidt kede af, at vi ikke må tage selskaber igen, men samlet set er det positivt, og alle glæder sig, siger han.

Gør klar til gæster
I Ugerløse er der fuld aktivitet på Elmely Kro, hvor daglig leder Jonas Winberg håber at kunne åbne i løbet af ugen.

- Vi har en masse, der skal klargøres, og personalet er først kommet tilbage sidste mandag. Vi er i gang med at måle op i forhold til antallet af gæster, vi må have i restauranten. Men jeg synes retningslinjerne lyder fornuftige, og vi glæder os til at åbne, siger han.

Succes med take away
Mere tilbageholdende er de på Hvalsø Spisehus, hvor Susanne Dyhr og Jane Westergaard har haft travlt under nedlukningen.

- Vi har solgt meget mere take away, end vi normalt sælger aftensmad ved bordene. Så vi går og diskuterer, hvad vi skal gøre, siger Jane Westergaard, der endnu ikke er helt afklaret om åbningsdatoen.

- Selvfølgelig skal vi åbne igen. Vi savner vores gæster helt vildt, og vi overvejer i øjeblikket at åbne for søndagsbrunch i denne uge, siger hun.

Tip os


mcred@sn.dk

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk