24. maj 2019
Mandag satte Lejres borgmester Carsten Rasmussen (S) og og direktør for REMA Etablering Jan Poulsen underskriften på købsaftalen.

Foto: Lejre Kommune.
Mandag satte Lejres borgmester Carsten Rasmussen (S) og og direktør for REMA Etablering Jan Poulsen underskriften på købsaftalen. Foto: Lejre Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: REMA 1000 til Gevninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

REMA 1000 til Gevninge
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 06. maj 2019 kl. 15:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gevninge: Borgere i Gevninge og omegn får snart mulighed for at købe ind hos REMA 1000. Dagligvarekæden har vundet udbuddet om den ledige grund på hjørnet af Lindenborgvej og Gevninge Vestvej.

Tidligere i år udbød Lejre Kommunen erhvervsgrunden på hjørnet af Gevninge Vestvej til salg. Ønsket var, at der skal etableres en dagligvarebutik på grunden.

REMA 1000 vandt udbuddet, og mandag satte borgmester Carsten Rasmussen sin underskrift på købssaftalen. Det samme gjorde Jan Poulsen, administrerende direktør for REMA Etablering.

"Jeg er glad for, at borgerne i Gevninge og de omkringliggende byer nu får endnu en mulighed for at købe ind. Det vil gøre Gevninge endnu mere attraktiv både for dem, der allerede bor i byen, og for fremtidige tilflyttere", siger Carsten Rasmussen.

"Forslaget udmærker sig på flere måder. Natur og miljø er tænkt ind i løsningen med træer og opsamling af regnvand. Trafiksikkerheden er god: REMA 1000 tilbud indeholder et trafikprojekt med bl.a. svingbane, midterhelle og fortov. Det vil skabe god sikkerhed for gående, cyklende og andre trafikanter. I REMA 1000's forslag synes vi også at placeringen af butikken er løst godt - både for handlende og for naboerne. Endelig vil der være solceller på taget, og de vil levere omkring 15 procent af butikkens strøm. Alt i alt er det tydeligt, at REMA 1000 har tænkt over, at de skal bygge en butik, der passer til visionerne for Lejre Kommune", lyder borgmesterens beskrivelse af REMA 1000's projejt.

Vil skabe landdistriktsbutik
Den administrerende direktør for REMA Etablering ser frem til at bygge i Gevninge:

"Det er udtryk for en ny tilgang hos REMA 1000, hvor vi i stigende grad har succes med at etablere det, vi kalder "landdistriktbutikker". Traditionelt bliver butikker i denne størrelse opført i større byer, og i selve Gevninge bor der jo ikke så mange mennesker, at det alene kan bære butikken. Men mange kører forbi ad Lindenborgvej, og det samlede grundlag bliver derfor større end selve Gevninge. Vi tror derfor på butikken, og vi er glade for, at borgere i Lejre Kommune nu får mulighed for at købe ind hos REMA 1000 uden at skulle køre hele vejen til Roskilde", siger Jan Poulsen.

Byggegrunden i Gevninge er på godt 5000 m2. REMA køber grunden for 7,05 millioner kroner.

Efter planen skal der nu udarbejdes en lokalplan, der muliggør byggeriet. Hvis alt går vel, vil butikken kunne åbne i efteråret 2020.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk