27. maj 2020
Onsdag skal politikerne i Økonomiudvalget diskutere om Lejre Kommune skal fremrykke anlægsinvesteringer for 95 millioner kroner. Foto: Holger Vincents.
Onsdag skal politikerne i Økonomiudvalget diskutere om Lejre Kommune skal fremrykke anlægsinvesteringer for 95 millioner kroner. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere skal drøfte fremrykning af investeringer for 95 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere skal drøfte fremrykning af investeringer for 95 millioner kroner
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 07. april 2020 kl. 09:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre Kommune: Der er ingen grund til at vente med forbedringer, hvis vi kan finde pengene allerede i år. Det er tanken bag det forslag, som Lejre Kommunes Økonomiudvalg skal tage stilling til onsdag, når udvalget mødes ekstraordinært.

Anledningen er, at regeringen for nylig fjernede kommunernes anlægsloft i resten af 2020. Corona-epidemien har ramt erhvervslivet hårdt, og det fjernede anlægsloft skal være med til at sikre beskæftigelsen og ordrebøgerne i bygge- og anlægsbranchen.

Og det formål vil Lejre Kommune meget gerne bidrage til, siger borgmester Carsten Rasmussen (S).

- Det giver rigtig god mening, at vi nu sætter gang i ting, som ellers måtte vente. I Lejre Kommune trænger en del af vores bygninger til at blive renoveret. Det gælder mange af vores sportshaller, skoler og daginstitutioner. Flere af kommunens veje har også behov for reparationer eller ny belægning. Hvis vi kan få klaret en stor del af det nu, vil det være til gavn både for virksomhederne og samfundsøkonomien og for børn og voksne i Lejre Kommune.

Konkret skal Økonomiudvalget tage stilling til et forslag om at fremrykke investeringer for godt 95 millioner kroner.

o 41,8 millioner kroner skal bruges på daginstitutioner, heraf to helt nye institutioner i Ejby og Lejre

o 43,1 millioner skal bruges på skoler og haller. De største opgaver her er renovering af Kirke Hyllinge Skole og Trælleruphallen

o 10,4 millioner skal gå til asfalt, slidlag og brandhaner

- Det kan lade sig gøre, fordi regeringen har tilbudt at låne os pengene til anlægsarbejderne - og vel at mærke til en meget lav rente. Jeg synes, det vil være en skam ikke at gribe muligheden, når vi har den. Det vil styrke beskæftigelsen og virksomhedernes økonomi. Og det vil samtidig give Lejre Kommune et løft, som mange borgere vil kunne mærke, siger Carsten Rasmussen.

Regeringen har tilbudt at lånefinansiere anlægsarbejderne for de kommuner, som har færre penge i kommunekassen end landsgennemsnittet. Den gruppe hører Lejre Kommune til.

Tip os


mcred@sn.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk