26. august 2019
Forhenværende generaldirektør i DSB Peter Langager runder et skarpt hjørne torsdag den 18. april.
Forhenværende generaldirektør i DSB Peter Langager runder et skarpt hjørne torsdag den 18. april.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Peter Præcis fylder 80

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Præcis fylder 80
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 15. april 2019 kl. 08:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvalsø: Selv om Peter Langager runder de 80, er der stadig fuld damp på lokomotivet. Nøjagtigt som da den forhenværende generaldirektør var i spidsen for DSB.

Han startede karrieren ved jernbanerne som trafikelev, men steg hurtigt i graderne, og siden blev han kendt som Peter Plan som chef for planlægningen, og Peter Præcis da han som trafikchef fik ansvaret for at få togene til at køre til tiden. "Tog til Tiden" blev et motto, der hang ved igennem hans tid i DSB, og efter 31 år i organisationen var trafikeleven i 1988 moden til den øverste post som generaldirektør for de danske jernbaner, færger, busser og rejsebureauer og dermed chef for etatens 22.000 ansatte.

Moderniserede DSB
I sine 6 år som generaldirektør var Peter Langager manden bag en kraftig modernisering af DSB. Det første IC 3 kom på skinnerne med succes, der blev udviklet helt nye færgekoncepter, indkøbt nye S-tog og elektriske regionaltog og DSB blev trimmet gennem omfattende rationaliseringer.

Det var ikke kun de danske jernbaner Langager kom i spidsen for. Som den første dansker blev han præsident for Den Internationale Jernbaneunion med hovedsæde i Paris - hvor han i dag er ærespræsident.

Fra skinnerne gik turen til broerne, da Peter Langager i 1993 blev udnævnt som adm. direktør i Sund & Bælt. Han var indtil da i bestyrelserne for Storebælt- og Øresundselskaberne.

Rådgivning og bestyrelser
I 1998 gik han egne veje, blev direktør for eget firma, PL Consulting, og blev en særdeles flittigt benyttet rådgiver på transportområdet. Erfaringerne blev honoreret med bestyrelsesposter i Siemens og en lang række andre virksomheder indenfor transportsektoren, produktions- og softwarevirksomheder. Peter Langager var i mange år også i bestyrelsen for verdens længste tunnelprojekt Alp Transit Gotthard i Schweiz. Her deltog han i åbningsfestlighederne i juni 2016.

Filminteresseret
En stor interesse for film har medført et formandskab for filmskolen for børn og unge, Station Next i Filmbyen, som han fra starten i 2002 har organiseret og opbygget. Han er stadig formand for Station Next, og har i det seneste år arbejdet ihærdigt for at sikre bevillingerne for de næste 5 år fra et enigt folketing.

I hjembyen Hvalsø er han på 22. år frivillig og utrættelig formand for Hvalsø Bio. Efter mange år i dvale bankede Peter Langager i spidsen for over hundrede frivillige biografen op til et levende kulturcentrum på Midtsjælland med masser af tilfredse biografgængere. Sidste år satte en ny, stor tilbygning kronen på værket.

Gennem Metroprojektet og Danmarks Jernbanemuseum har Peter Langager stadig kontakt til transportsektoren.

Privat glæder fødselaren sig over en dejlig, stor familie, gode venner, mange udlandsrejser og afslapning i sommerhuset ved Sejrøbugten.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk