23. oktober 2019
Der er masser af aktiviteter i vente, når Lejre Høstfestival løber af stablen for 10. år i træk.
Der er masser af aktiviteter i vente, når Lejre Høstfestival løber af stablen for 10. år i træk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overflødighedshorn: Høstfestival fejrer 10. års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overflødighedshorn: Høstfestival fejrer 10. års jubilæum
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 12. september 2019 kl. 07:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre: Kulturoplevelser, lokalpolitisk debat, og stort marked med økologiske delikatesser.

Der er masser af aktiviteter i vente, når Lejre Høstfestival løber af stablen for 10. år i træk.

Det sker lørdag den 14. september klokken 10-16 ved Kulturhuset Domus Felix, hvor man traditionen tro vil kunne opleve et stort høstmarked med delikatesser fra lokale økologiske producenter, gårdbutikker, bryggerier og kunsthåndværkere.

Besøgende vil blive budt på smagsprøver, så som frisklavet mozzarella, lokalt brygget æblecider, pølser og marmelader blandt meget andet. Der er desuden mulighed for at møde lokale, frivillige foreninger.

Stort børneområde
Men årets høstfest er meget mere end selve markedet.

På det store børneområde bag åen er der værksteder, kanman blandt andet kan være med til at bygge Danmarks største fugleskræmsel, lave masker af ler eller magiske amuletter. Der er oplevelsesture i evighedscirklen af halm, ligesom man kan besøge det mobile børnebibliotek. Alt sammen arrangeret af Lejre Bibliotek og Arkiv. På pladsen er der traditionen tro gadeteater. Her vil duoen Knudsen og Nørby, bevæbnet med guitarer og billigt legetøj, kaste sig ud i Peddersen og Findus' kamp om at få ræven ud af hønsegården.

Lokalpolitisk folkemøde
På programmet til jubilæumsudgaven af Lejre Høstmarked er også et dialog- og debatmøde med flere lokale politikere. I år er år med Lejres landsbyer som det overordnede tema og herunder hvordan de lokale samfund udvikles, og hvad der skaber det gode liv.

Erik Grip og Carsten Jensen
I den underholdende afdeling byder årets høstfest på trubaduren og dansk visesang grand old mand, Erik Grip, der vil levere et musikalsk potpourri krydret med personlige anekdoter.

Forfatteren og samfundsdebattøren Carsten Jensen spidder Danmark anno 2019 i samtale med kulturjournalist Claus Vittus, mens det store rytmiske kor DiVers, der blandt andet er kendt for sine teaterkoncerter, slutter festivalen af med et sang-brag.

Yderligere information på Facebook/Lejrehøstfestival

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk