27. oktober 2020
Den 5.000 år gamle jættestue fra yngre stenalder er nu blevet lukket og afspærret af Center for Kulturarv. Foto: B-Joe Johansen.
Den 5.000 år gamle jættestue fra yngre stenalder er nu blevet lukket og afspærret af Center for Kulturarv. Foto: B-Joe Johansen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øm Jættestue afspærret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øm Jættestue afspærret
Opdateret 09. september 2020 kl. 16:15
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 08. september 2020 kl. 05:58
Af Tomas Skov

Øm: Et af Danmarks bedst bevarede mindesmærker fra yngre stenalder, Øm Jættestue, er nu afspærret og lukket for offentligheden. Det er sket efter en henvendelse til Slots- og Kulturstyrelsen fra musikeren B-Joe Johansen, der besøgte jættestuen i forbindelse med uropførelsen af en lydinstallation skrevet specielt til netop Øm Jættestue.

Under afviklingen af musikken, blev han opmærksom på de truende løse sten - og i øvrigt også flere andre skader på jættestuens indre, herunder de mange sodmærker efter brug af åben ild i stenkammeret.

Dårlig tilstand

Arkæolog ved Center for Kulturarv, Lars Bjarke Christensen, kan bekræfte, at man nu har afspærret den velbesøgte jættestue i Øm.

- Årsagen er, at vi fra en privat borger fik en meddelelse om, at en større sten i indgangen til jættestuen var væltet, og at jættestuens tilstand ikke er så god. Jeg besigtigede derfor jættestuen og kan se, at navnlig randstenene - stengærdet omkring gravhøjen - og indgangen ikke er stabile. Derfor at jættestuen nu spærret af og lukket til, skriver han i en mail til Lejre Lokalavis.

Ingen istandsættelse

Efter 5.000 år kan man nok ikke klandre datidens bygherrer for, at den syv meter lange og to meter brede jættestue efterhånden trænger til en hånd. Lars Bjarke Christensen kan dog ikke love, at hjælpen kommer lige foreløbig.

- Jeg vil antage, at det formentlig vil koste nogle hundredetusinde kroner at få sat Øm-jættestuen i stand. Istandsættelsen vil blive prioriteret blandt andre istandsættelser, og der er pt. ikke en plan for en eventuel istandsættelse, skriver han. Det ærgrer arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Cille Krause.

- Vi er overordentlige ærgerlige over at Øm jættestue bliver afspærret. Fortidsmindet er en af de helt store turistattraktioner i vores ansvarsområde. Vi håber at styrelsen vil sætte den øverst på listen når de skal vurdere hvilke fortidsminder, der skal restaureres først.

Øm Jættestue
Øm Jættestue er et af Danmarks mest anseelige og bedst bevarede oldtidsminder fra yngre stenalder, ca. 3000 år f. kr.
 
Den blev opdaget som jættestue i 1832. Tidligere fremstod den som en høj kaldet Tværhøj. Det er en af de største og bedst bevarede jættestuer i Danmark.

Tip os


mcred@sn.dk

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk