19. juni 2021
Et nyt sognehus på 200 kvadratmeter skyder i disse dage op i Gevninge. Foto: Menighedsrådet for Gevninge og Kornerup Kirkesogne.
Et nyt sognehus på 200 kvadratmeter skyder i disse dage op i Gevninge. Foto: Menighedsrådet for Gevninge og Kornerup Kirkesogne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt sognehus på vej i Gevninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt sognehus på vej i Gevninge
Opdateret 12. maj 2021 kl. 15:13
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 12. maj 2021 kl. 15:10

Gevninge: Beboere i Gevninge har formentlig undret sig over, hvad der sker ved Gevninge Kirke. Kapellet og servicebygningen ved kirkegårdsmuren er forsvundet, og i stedet har en kæmpe gravemaskine indtaget pladsen.

Forklaringen er imidlertid enkel. Gevninge-Herslev-Kornerup sogne har i fællesskab besluttet at bygge et nyt sognehus.

Hidtil har den gamle præstebolig beliggende i Herslev været brugt til kirkernes og menighedsrådenes mødearrangementer og ikke mindst konfirmandundervisning.

Dette var ikke længere hensigtsmæssigt, lyder meldingen fra menighedsrådet, der fortæller, at bygningen stod til en dyr renovering, ligesom de unge konfirmander havde for langt til undervisning.

Samtidig taler befolkningsudviklingen i sognene sit tydelige sprog, og når Gevninge vokser, er det naturligt, at kirkernes fælles mødested fremover er at finde i byen, er forklaringen.

Det nye sognehus bliver på 200 kvadratmeter, og det er samtidig forklaringen på, at det har været nødvendigt at rive kapellet ned. Gevninge Kirke råder nemlig ikke over større friarealer.

Udover at danne ramme om konfirmandundervisningen skal det nye sognehus give plads til mødeaktiviteter samt den kirkelige administration.

Samtidig giver det menighedsrådet mulighed for at etablere tidssvarende servicefaciliteter for kirkegårdens besøgende såvel som medarbejderne.

Det er arkitektfirmaet Arp & Nielsen i Vordingborg, der har tegnet sognehuset, mens byggefirmaet Mernild Byg i Roskilde står for selve opførelsen.

Sognerådet fortæller, at byggeriet ikke kan undgå at volde nogle gener for besøgende til kirke og kirkegård. Adgangen til kirken vil kun kunne ske ad Kirke Allé med parkering på den kommunale trekantede parkeringsplads ved Tobiassens Eg.

Adgangsvejen op langs det tidligere kapel er udlagt til byggeplads.

Tip os


mcred@sn.dk

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk