1. december 2020
Christian Fjeldsted Andersen (tv), Jesper Brandt og Mogens Petersen står bag Folkeuniversitet Skjoldungernes Land. Her ses de tre stiftere i Lejre på Skjoldungestien, nærmere bestemt hvor Lavringe Å og Langvad Å mødes. Det er samtidig på dette sted, hvor de hedengangne herreder Voldborg, Ramsø og Sømme mødes. På samme måde har det nye folkeuniversitet både Lejre, Roskilde og Frederikssund som sit geografiske omdrejningspunkt. Foto: Holger Vincents.
Christian Fjeldsted Andersen (tv), Jesper Brandt og Mogens Petersen står bag Folkeuniversitet Skjoldungernes Land. Her ses de tre stiftere i Lejre på Skjoldungestien, nærmere bestemt hvor Lavringe Å og Langvad Å mødes. Det er samtidig på dette sted, hvor de hedengangne herreder Voldborg, Ramsø og Sømme mødes. På samme måde har det nye folkeuniversitet både Lejre, Roskilde og Frederikssund som sit geografiske omdrejningspunkt. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt folkeuniversitet vil give Lejre vitaminer til hovedet og kilometer i benene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt folkeuniversitet vil give Lejre vitaminer til hovedet og kilometer i benene
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 18. november 2020 kl. 15:30
Af Holger Vincents

Lejre Kommune: Hvilke storstilede oplevelser er i vente, hvis du snører støvlerne og begiver dig ud i den lokale natur? Hvilken musik lyttede og dansede vi til her på egnen i 1700-tallet? Hvilken indflydelse fik Allerslev på forfatteren Martin A. Hansens liv?

Der er masser af emner at dykke ned i til foråret, hvor Folkeuniversitet Skjoldungernes Land blænder op for sin første fulde sæson.

- Vi forsøger at brede os over både kultur og natur. Som foreningens navn antyder, spiller naturen en væsentlig rolle, fortæller bestyrelsesformand i Folkeuniversitet Skjoldungernes Land, Jesper Brandt, der sammen med næstformand Mogens Petersen og kasserer Christian Fjeldsted Andersen står bag foreningen.

Nationalpark i fokus
Det var tilbage i foråret 2019, at de tre herrer med hang til kultur, historie og natur stak hovederne sammen og blev enige om at oprette et nyt lokalt folkeuniversitet med kommunerne Lejre, Roskilde og Frederikssund som omdrejningspunkt. Jesper Brandt er professor emeritus ved RUC, mens Mogens Petersen er tidligere formand i Lejre Kunstforening. Fælles for dem er, at de er medlemmer af Nationalparkrådet, og det var da også netop i forbindelse med et arrangement i Nationalparken, at de stødte på Christian Fjeldsted Andersen, der sidder i Lejres kommunalbestyrelse for Venstre, hvor han indtager posten som næstformand i Udvalget for Kultur & Fritid.

- Der findes masser af folkeuniversiteter i forvejen, så hvorfor egentlig oprette et nyt? spørger Mogens Petersen, før han selv giver svaret:

- Vi mener, at vi tilbyder et nyt undervisningstilbud med en anden vinkel. Vi tager udgangspunkt i lokalområdets natur og kultur, lyder det.

Tid til fordybelse
Som navnet antyder, er folkeuniversiteter for alle, der har lyst til at tilegne sig ny viden serveret af eksperter med stor faglig indsigt i de enkelte emner. Vel at mærke helt uden særlige adgangskrav, skriftlige opgaver og karakterræs.

- Folkeuniversiteter går ud på at uddanne og sige hey, man kan altså godt lære en masse, uden man behøver gå på universitetet, fortæller Christian Fjeldsted Andersen.

- Vi har aftenskolerne, hvor man eksempelvis kan dyrke det kreative, du kan spille fodbold i den lokale forening, og med folkeuniversitet er der så en ny lokal mulighed for at fordybe sig, fortsætter han.

Bredt program i sigte
Inden Covid-19 gjorde sit indtog i Danmark og lammede store dele af kulturlivet, stod Folkeuniversitet Skjoldungernes Land på tærsklen til sin første sæson. Nu er alle aktiviteter udskudt til 2021. Til den tid venter der til gengæld et bredt program, der foruden ovenstående eksempler blandt andet byder på en større foredragsrække om Sct. Hans i Roskilde, ligesom der bliver mulighed for at komme helt tæt på Påskekrisen 1920 og Bjørn Nørgaards vietnamprotest 'Hesteofringen'.

Med et blandet program er ambitionen derfor samtidig, at Folkeuniversitet Skjoldungernes Land skal appellere til et bredt publikum. Derfor er alle foreningens aktiviteter også planlagt til at skulle løbe af stablen uden for arbejdstid.

- Der er ingen tvivl om, at hvis du ser på de fleste folkeuniversiteter, så er der mange pensionister. Det vil vi dog gerne have lavet om på, så vi bliver et folkeuniversitet for alle. Det er blandt andet også derfor, at vi samarbejder med Nationalparken om ture ud i landskabet, der kan appellere til hele familien, siger Jesper Brandt.

Se mere på www.skjoldfolkeuni.dk

Tip os


mcred@sn.dk

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk