6. august 2021
De frivillige i Gevninge har knoklet på, og nu kan de snart høste frugterne af de fælles anstrengelser. Foto: Nanna Bøtkjær.
De frivillige i Gevninge har knoklet på, og nu kan de snart høste frugterne af de fælles anstrengelser. Foto: Nanna Bøtkjær.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny naturlegeplads: Også for voksne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny naturlegeplads: Også for voksne
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 21. maj 2021 kl. 16:15

Gevninge: En ny naturlegeplads, der byder på udfordringer for både børn og voksne, står næsten klar til brug i Gevninge. For at fejre at det nye samlingspunkt nu kun mangler at få de allersidste detaljer på plads, inviterer grundejerforeningen bag initiativet til indvielse og arbejdsdag fredag den 4. juni fra kl. 15-18.

Idéen om en naturlegeplads i Gevninge er undfanget af bestyrelsen i grundejerforeningen Kristiansminde, der hører til ved Højmarken, Grydehøj og Nødager.

Siden slutningen af 2018 har de lokale ildsjæle arbejdet med projektet herunder tegninger, fundraising og ikke mindst etablering af legepladsen, der har fået plads på det grønne område ved Højmarken.

Lejre Kommune har givet tilskud på 80.000 kroner fra puljen til udvikling af nærområdet, mens Kristiansminde selv har bidraget med resten af finansieringen og samtidig står for den løbende vedligeholdelse.

Flere aldersgrupper
Grundejerforeningen fortæller, at ønsket om at etablere legepladsen udsprang af et ønske om at skabe en naturlegeplads, der kan udfordre både børn og voksnes balanceevne samt give mere plads til leg for flere aldersgrupper.

Legepladsen er tegnet af Martin Bøtkjær, der - udover at være med i Kristiansmindes bestyrelse - også er selvstændig tømrer og tidligere har stået bag lignende projekter. Det hårde arbejde med at grave pæle ned og fastgøre dem samt at bygge et stort læhus har været en fælles opgave, hvor flere lokale har stillet op og knoklet frivilligt. Opgaven er samtidig blevet vanskeliggjort af coronapandemien, der både har påvirket leverancerne af materialer såvel som mulighederne for samles om arbejdet.

Grundejerforeningen retter i den forbindelse en stor tak til Christian Christensen, Andreas Tegner og Søren Kock Laursen, der alle har brugt tid på det hårde arbejde sammen med Martin Bøtkjær.

- Herudover har der været tilbud om hjælp fra mange kanter, hvilket har været dejligt at se, da tanken også var at legepladsen skulle samle lokalsamfundet, lyder det fra Kristiansminde.

Allerede velbesøgt
Grundejerforeningen betegner resultatet som "meget vellykket" og tilføjer, at legepladsen allerede er velbesøgt, selvom den sidste finish fortsat mangler.

Til arbejdsdagen den 4. juni skal der blandt andet køres flis og slibes de sidste kanter, og grundejerforeningen håber, at mange i lokalområdet har lyst til at troppe op og give en hånd med. Kristiansminde sørger for håndsprit, drikkevarer og snacks til de fremmødte. Alle er velkomne, også børn, og man må gerne medbringe en skovl og trillebør.

Tip os


mcred@sn.dk

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk