23. maj 2019
Christina Clement, en af Lejres markante skikkelser, er gået bort.
Christina Clement, en af Lejres markante skikkelser, er gået bort.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord for Christina Clement

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord for Christina Clement
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 05. februar 2019 kl. 16:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre: Christina Clement er pludselig gået bort i en alt for tidlig alder.

Christinas altoverskyggende egenskab var det lyse sind og glæden ved at gøre en forskel for andre - både professionelt og i fritiden.

Det var også årsagen til, at hun i 2013, efter 25 år i forsikringsbranchen, besluttede sig for at skifte spor. Hun uddannede sig som sportsmassør og etablerede egen praksis, CC Sportsmassage på Lejre Station, hvorfra hun igennem tiden har hjulpet mange mennesker med lindring af smerter gennem massage og akupunktur.

I sin fritid var hun engageret i velgørenhedsarbejde i Børnecancerfonden og senest også for Børneulykkesfonden. Som frivillig massør på Rigshospitalets børnecancerafdeling lindrede hun hverdagen en smule for forældrene til kræftramte børn.

Hendes seneste velgørenhedsprojekt var pengeindsamling til Børneulykkesfonden ved deltagelse på en vandretur til Kilimanjaros top. Christina nåede toppen, men fik hjertestop på nedturen og gik bort.

I de seneste år var Christina aktiv i den lokale vælgerforening for Venstre og var opstillet til det seneste kommunalvalg. Efter valget blev Christina valgt som næstformand for Venstre i Lejres bestyrelse, hvor hun var aktiv frem til sin død.

Christina var særdeles vellidt blandt kunder, kolleger i Venstre, naboer, venner og bekendte.

Hun nåede at bo i Lejre i mere end 25 år og efterlader sig ægtefælle og to børn.

Hendes lyse sind og klare holdninger gjorde, at livets beslutninger fremstod lettere for Christina end for de fleste.

Æret være hendes minde!

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk