16. oktober 2019
Menighedsrådet har besluttet at arbejde efter ny vision.
Menighedsrådet har besluttet at arbejde efter ny vision.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Menighedsråd vil arbejde ud fra ny vision

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Menighedsråd vil arbejde ud fra ny vision
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 17. april 2019 kl. 14:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Soderup: På seneste menighedsrådsmøde besluttede Soderup-Kr Eskilstrup menighedsråd en ny vision - nemlig i de kommende halvandet år at arbejde ud fra FNs verdensmål som ramme.

Verdensmålene spænder fra det helt nære til de store globale spørgsmål, og det passer godt til det, menighedsrådet vil som kirke. " Først og fremmest er vi selvfølgelig kirke, men i det daglige arbejde vil vi både i det samlede menighedsråd og i de forskellige udvalg have nogle af de 17 verdensmål for øje som inspiration og sigtelinje", siger menighedsrådsformand Laila Carlsen, der ser frem til kommende arbejde med nærmere at udvælge, hvilke af verdensmålene, der skal arbejdes ud fra.

"Umiddelbart er der en række af dem, der relaterer direkte til vores arbejde. Vi har netop igen deltaget i Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling, og det lægger sig jo i forlængelse af både det først mål : Afskaf fattigdom og det andet : Stop sult.

Vi vil gerne samarbejde med andre lokale instanser og styrke sundhed og trivsel i det lokale, hvilket kan passe på mål nr tre og 11, men", understreger formanden, "det bliver ikke sådan, at vi slavisk binder os til bestemte handlinger. Det bliver netop en opmærksomhed, på hvad vi gør og forhåbentlig kommer det til at skinne igennem meget af det arbejde, vi udfører, og de ting, vi sætter i værk og arrangerer".

"Umiddelbart kender vi ikke til andre menighedsråd, der klart har formuleret, at FN´s 17verdensmål som ramme for deres arbejde, men vi ser det som en inspirerende og frugtbar vinkel på vores arbejde fremover", slutter Laila Carlsen.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk