23. februar 2020
Bjørn Nørgaard på åstedet for Hesteofringen. Foto: Palle Bruselius.
Bjørn Nørgaard på åstedet for Hesteofringen. Foto: Palle Bruselius.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Makabert kunstværk kan fejre jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Makabert kunstværk kan fejre jubilæum
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 17. januar 2020 kl. 14:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kirke Hyllinge: Den 30. januar er det nøjagtig 50 år siden, at kunstneren Bjørn Nørgaard fik sit gennembrud, da han rituelt slagtede en hest på en mark i Kirke Hyllinge, og forandrede den danske kunstscene. Det fejrer Lejre Billedkunstråd på åstedet ved en markering, hvor der denne dag kl. 15.30-16.30 afsløres en nyt værk, en stele, skabt af netop Bjørn Nørgaard.

Igennem længere tid har Lejre Billedkunstråd ønsket at sætte fokus på den skelsættende begivenhed der fandt sted på en mark ved Vintappervej 56 i Kirke Hyllinge. Det var i disse dage, at Vietnamkrigen rasede, og Bjørn Nørgaard, som ellers havde en udstilling på Louisiana ved Humlebæk, ønskede at udføre en Happening, hvor han dissekerede Hesten Røde Fane.

Det kunne kunstneren dog ikke få lov til på museet, og samme med to kolleger tog han derfor turen til Kirke Hyllinge, hvor en lokal slagter hjalp dem.

Under happeningen reciterede Lene Adler Petersen digtet "Min kære døde hest" og musikeren Henning Christiansen spillede på sin grønne violin.

Et nybrud
Senere kom kunstværket på kunstmuseum og syltetøjsglas med rester af Røde Fane findes nu på såvel Statens Museum for Kunst, som på Aaros. Bjørn Nørgaard blev - i øvrigt med Ekstra Bladets hjælp, idet de var tilstede under begivenheden og efterfølgende kunne berette om det opsigtsvækkende kunstværk - en eksponent for det nybrud der var for kunstnerisk virke i Danmark og er i dag en af Danmarks største nulevende kunstnere, som står bag såvel Dronningens Sarkofag, som Gobelinerne.

Alt dette har Lejre Billedkunst søgt at markere, og ved hjælp af hovedsponser Stefan Vestergaard, fra Firmaet Vestergaard og midler fra Lejre Kommunes Børne- og Kulturpulje, har det været muligt at få skabt et nyt værk af Bjørn Nørgaard som opstilles på stedet for eftertiden.

Billedkunstrådet inviterer derfor alle interesserede til at møde op torsdag den 30 januar kl. 15.30 ved Vintappervej 56, Kirke Hyllinge. Værket afsløres, og der vil være taler af såvel Billedkunstrådet v. gallerist Dorte Philipsen, Formand for Kultur og Fritidsudvalget Claus Jørgensen (SF). Også Bjørn Nørgaard selv vil være til stede og sige et par ord såvel som kunsthistorikeren Else Marie Bukdal sørger for at alt sættes i rette sammenhæng. Der vil blive serveret et glas undervejs.

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk