

Se billedserie
Lejre: Torsdag morgen kl. 09.46 blev medlem af kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune, Marinus Bastian Meiner, påkørt af en ældre bilist i rundkørslen ved hyrdehøj i Roskilde.
Lokalpolitikeren kørte på cykel ad Holbækvej mod øst og skulle i rundkørslen fortsætte videre rundt. Samtidig kørte en 74-årig mand fra Roskilde ad Hyrdehøj Vestvej mod nord og frem over vigelinjen ind i rundkørslen, så de to parter stødte sammen ud for Hyrdehøj Vestvejs indmunding i rundkørslen.
Marinus Bastian Meiner blev tilset af reddere fra den tilkaldte ambulance, men var trods en flyvetur på 15-20 meter tilsyneladende sluppet med diverse knubs. Stellet på hans cykel var dog knækket flere steder.
Den 74-åriges bil fik mindre skader, og han kan forvente at høre nærmere fra politiet på grund af mistanke om overtrædelse af færdselslovens vigepligtsregler.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her