12. juli 2020
Lars Midtgaard fra Kirke Såby skifter Nordea ud med Arbejdernes Landsbank. Foto: Arbejdernes Landsbank.
Lars Midtgaard fra Kirke Såby skifter Nordea ud med Arbejdernes Landsbank. Foto: Arbejdernes Landsbank.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal bankmand i spidsen for Arbejdernes Landsbanks største filial

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal bankmand i spidsen for Arbejdernes Landsbanks største filial
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 23. juni 2020 kl. 11:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kirke Såby: Lars Midtgaard, 50 år fra Kirke Såby, er den 2. juni tiltrådt som ny filialdirektør i Arbejdernes Landsbanks største filial, der ligger i hovedsædet i København, et stenkast fra Hovedbanen. Her skal han stå i spidsen for 17 ansatte, der betjener privatkunder.

Lars Midtgaard kommer fra en stilling som filialdirektør i Nordea i Taastrup hvor han har været de seneste 11 år. Han har næsten 20 års ledererfaring fra lederstillinger i Nordea på Sjælland og i Storkøbenhavn. Efter mere end 30 år i Nordea-koncernen skifter han nu første gang til en anden bank.

- Jeg var ikke i tvivl, da jeg fik tilbudt jobbet. Det er en super spændende udfordring at skulle prøve noget nyt - og så endda i en stor filial i hovedsædet, hvor man er tæt på både specialister og den øverste ledelse. AL har en rigtig god kultur for både kunder og medarbejdere, og banken har flyttet sig rigtig meget de seneste år. Jeg glæder mig til at komme ind og mærke det hele på egen krop, siger Lars Midtgaard, der stammer fra Bjerringbro, men har boet i Kirke Såby siden 2001.

I svigerfars fodspor
Selv om Lars Midtgaard ikke tidligere har været i Arbejdernes Landsbank, så har den lokale bankmand allerede en tydelig familierelation til banken: Det var nemlig hans nu afdøde svigerfar Ernst Midtgaard, der var øverste direktør i banken i årene 1989 til 2004, før den nuværende ordførende direktør Gert R. Jonassen kom til.

100 km cykling til og fra jobbet

Lars Midtgaard bor i Kirke Såby med sin hustru Lone, som også arbejder i en bank i Roskilde. Datteren Louise, 19, bor stadig hjemme og går på gymnasiet i Roskilde, mens sønnen Anders, 22, er flyttet til København for at studere International Business på CBS.

Landevejscykling har næsten hele livet været Lars Midtgaards foretrukne sport, som han også har dyrket på ret højt niveau (licensløb). Han afviser ikke, at han nogle dage kan finde på at cykle de to gange ca. 50 km mellem hjemmet i Kirke Såby og jobbet i København.

Tip os


mcred@sn.dk

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk