19. oktober 2020
Tre af Lissy Johnsens børn er blevet gift og bor i Ejby, og hun har seks børnebørn og fem oldebørn: ?Så der er altid nogen, der har tid,? siger den 83-årige tidligere kromutter på Ejby Havnekro.
gallery icon

Se billedserie

Tre af Lissy Johnsens børn er blevet gift og bor i Ejby, og hun har seks børnebørn og fem oldebørn: ?Så der er altid nogen, der har tid,? siger den 83-årige tidligere kromutter på Ejby Havnekro.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lissy var kromutter i 36 år: "Hvis jeg er et andet sted, længes jeg hjem"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lissy var kromutter i 36 år: "Hvis jeg er et andet sted, længes jeg hjem"

Lissy kørte Ejby Havnekro i 36 år, og Ejby er stadig hendes hjemstavn. Selv på en kort tur til København længes hun hjem

Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 15. oktober 2020 kl. 14:09
Af Anne Lønstrup

Lissy Johnsen bor i nummer syv på Gudrun Børresensvej i Ejby. Det er et lille sortmalet sommerhus, som hun har ejet i mange år. Også i mange af de 36 år, hvor hun drev Ejby Havnekro.

Det var travle år.
"Vi byggede selv kroen og åbnede den i begyndelsen af 1960erne. Min mand var elektriker og passede sit job, mens jeg kørte kroen. Jeg var i gang fra tidlig morgen til aften. Arbejdsdagen begyndte kl. 9.00. og når tjenerne gik hjem kl. 23.00, tog jeg over. Ofte sad jeg med regnskab til hen på natten. Kun om onsdagen havde jeg fri. Og den fridag kunne jeg bruge på at købe ind til kroen og måske på at besøge mine forældre," fortæller hun.

"Jeg arbejdede alt for mange timer, men i januar holdt kroen lukket, og så skulle jeg have ferie. Jeg rejste væk hele måneden og tog bl.a. til Gran Canaria og Florida. Det var min måned."

Familien talte fire børn. Lissy mistede sin mand til kræft, da den yngste var fem og den ældste 16 år. Da havde manden været syg af kræft i 12 år.

"Ja, jeg har været enke i mange år, og jeg drev også kroen alene med en smule hjælp til rengøring. Den var i mange år et samlingspunkt i Ejby. Både for de lokale og for turister, der kom ud fra København, spiste her og gik til vandet bagefter for at se solnedgangen. Der var altid liv på havnen dengang. Selv om der er kommet mange flere huse med årene, er der ikke kommet mere liv. Det er mere blevet til et sted, hvorfra man tager til København og arbejder."

Slidt op

Som gammel kromutter kender Lissy Johnsen rigtig mange mennesker i området. Hun har fået nyt knæ og går med rollator, men hun er stadig ude på sine daglige ture og falder altid i snak med folk, hun kender.

"Som kromutter fik jeg meget at vide om andre mennesker - alle deres kærestesager og møg. Så jeg vidste meget, og nogle gange kunne man hjælpe dem, hvis de var langt ude. Men hvis politiet ringede og spurgte, om den eller den havde været på kroen, svarede jeg altid, at det vidste jeg ikke noget om. Jeg havde tavshedspligt," fastslår hun.

Hvis hendes egen mand ville drikke øl, blev det ikke på Ejby Havnekro.

"Så måtte han tage på Elverdamskoen, og så skulle jeg nok hente ham, når han var fuld. Sådan var det," siger hun.

Ejby Havnekro var hendes domæne.

"Jeg var alle steder på den kro. Al maden var hjemmelavet, og den mest populære ret var 'Havnebøf', som var en stor hakkebøf på franskbrød med et spejlæg ovenpå. Jeg lavede også massevis af 'Aksel-kage'. Jeg fik opskriften fra den ene halvdel af tv-kokkene Conrad og Aksel. Den var bagt med æbler, citron og nødder og blev pyntet med flødeskum på toppen," husker Lissy.

Men en dag i 1997 var hun nødt til at sælge Ejby Havnekro.

"Jeg var slidt op. Jeg kunne ikke mere," konstaterer hun.

Klager ikke

I dag er hun 83 år og lider af kræft. Hun tager på sygehuset i Roskilde hver 14. dag og får kemobehandling med indsprøjtninger, og derimellem tager hun kemo i pilleform. Men hun klager ikke. Tværtimod viser hun rundt i den hyggelige have og fortæller, at hun dyrker masser af tomater og agurker, og at blomsterne har været helt overdådige i år.

"Jeg har det jo godt her, selv om jeg er blevet syg. Jeg har altid været sej. Det har jeg lært fra min far. Han var også sej, og han var den eneste, jeg havde respekt for," siger hun.

Tip os


mcred@sn.dk

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk