23. juni 2021
Kommunalbestyrelsen vil styrke indsatsen for at få børn og unge tilbage i de lokale idrætsforeninger. Arkivfoto: Jens Wollesen.
Kommunalbestyrelsen vil styrke indsatsen for at få børn og unge tilbage i de lokale idrætsforeninger. Arkivfoto: Jens Wollesen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lille million skal genstarte fællesskabet i foreningslivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lille million skal genstarte fællesskabet i foreningslivet
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 05. maj 2021 kl. 06:21

Lejre Kommune: Den lange nedlukning af idrætsfaciliteterne og foreningslivet i vintermånederne har gjort tilværelsen ekstra sur for mange børn og unge, der i forvejen ikke har kunnet mødes med kammeraterne i skolen.

Derfor er der også behov for at sikre netop børn og unge en tiltrængt håndsrækning ved at hjælpe dem tilbage på fodboldbanen eller ind i håndboldhallen.

Det mener Kommunalbestyrelsen, der netop har besluttet at afsætte 750.000 kroner til aktiviteter, der under betegnelsen Fællesskabernes Forår skal lokke de yngre borgere tilbage i fællesskabet med deres jævnaldrende. Det oplyser Lejre Kommune i en pressemeddelelse.

Helt konkret skal pengene gå til aktiviteter, der kan tiltrække nye medlemmer i foreningerne. For eksempel kan foreningerne få støtte til en "tag en ven med til træning"-kampagne, hvor vennen så ikke opkræves kontingent den første tid. Lige som der skal etableres en pulje til foreninger, der gør en særlig indsats for at få sårbare børn og unge med i fællesskaberne.

Derudover skal der bruges penge på at forlænge sæsonen til slutningen af juni, og til en pulje til etablering af anlæg, der kan understøtte aktiviteter - med særligt fokus på udendørs aktiviteter.

Endelig går pengene til at finansiere, at faciliteter, haller og klubhuse kan holdes åbne hele sommerferien igennem.

- Nu, hvor vores idrætsanlæg endelig er åbne igen, vil jeg opfordre alle børn og unge, der allerede er aktive i en forening til at række hånden ud og hjælpe andre med ud i Fællesskabernes Forår. Spørg naboen, om hun vil med til stand up paddle. Træk klassekammeraten med ned i fodboldklubben på onsdag. Eller ring til en bekendt og hør, om han ikke skal med til floorball næste gang, lyder opfordringen fra borgmester Carsten Rasmussen i forbindelse med pressemeddelelsen.

Udvalgsformand: Stor betydning

Formanden for kultur- og fritidsområdet mener ikke, at der er nogen tid at spilde, når det handler om at genstarte det lokale foreningsliv.

- Foreningerne har allerede gjort et kæmpe arbejde med at fastholde medlemmerne i at dyrke deres idræt på kreative og anderledes måder vinteren igennem. Det har også stor betydning, at Lejre Kommune samarbejder tæt med DGI og DIF om Bevæg dig for Livet. Vi kunne læne os tilbage og vente på, at fællesskaberne kommer i gang igen af sig selv - men det gør vi ikke, for det her er drønvigtigt. Jeg er derfor utroligt glad for, at der er en bred politisk opbakning til at sætte turbo på et Fællesskabernes Forår for børn og unge, siger Claus Jørgensen (SF), formand for Udvalget for Kultur og Fritid.

V: Vi hjælper udsatte
Den kommende aaltvandsindsprøjtning udspringer af et tidligere forslag fra Venstres Christian Fjeldsted Andersen om at afsætte penge til rengøring af de kommunale haller i sommerferien.

Hos partiet er der i dag stor tilfredshed med, at en enig kommunalbestyrelse nu er gået skridtet videre.

- Det betyder, at især de børn og unge, der ikke kan komme på sommerferie har mulighed for at gå til aktiviteter, og det er vigtigt. Især hvis vi kigger på de udsatte børn og unge i kommunen. Samtidig henvender indsatsen sig både til nuværende medlemmer og børn der ikke nødvendigvis er en del af foreningslivet i dag, siger han til Mediecentret.

Tip os


mcred@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk