24. august 2019
Natasja Lykke Danielsen fra Lejre (tv) og Liva Krista Ucelniece fra den lettiske by Talsi har begge deltaget i sidste uges venskabsbesøg.

Foto: Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

Natasja Lykke Danielsen fra Lejre (tv) og Liva Krista Ucelniece fra den lettiske by Talsi har begge deltaget i sidste uges venskabsbesøg. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Letland og Lejre udtænkte fælles visioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Letland og Lejre udtænkte fælles visioner
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 20. marts 2019 kl. 07:15
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre: De har været på rundtur i både Lejre og København, deltaget i engelskundervisning på Allerslev Skole og sidst men ikke mindst udformet en visionær strategi for de kommende ti år.

Sådan lyder nogle af højdepunkterne fra den forgangne uge, hvor en gruppe lettiske skoleelver var på besøg hos en gruppe jævnaldrende unge fra folkeskoler flere i Lejre Kommune.

De lettiske gæster er fra den lille østlettiske by Talsi, der er Lejre Kommunes venskabsby, og visitten i Danmark er derfor en del af et samarbejde med hele to årtier på bagen.

"Jeg er her fordi, jeg gerne ville have nogle nye oplevelser og få nogle nye venner", indleder lettiske Liva Krista Ucelniece, der til daglig går i 10. klasse.

Visionært arbejde
Fra mandag til torsdag har hun og de øvrige unge fra den tidligere sovjetrepublik boet sammen med deres danske kammerater på Lejre Ungdomsskole, der også er arrangøren af det fire dage lange venskabsbesøg. Et besøg, hvor eleverne fra de to lande først og fremmest har fået til opgave udforme en vision for de næste ti års samarbejde.

"Vi har arbejdet på, hvad de næste elever skal lave, når de mødes. Blandt andet har vi tænkt på aktiviteter som lejrture, konkurrencer og koncerter", fortæller Liva Krista Ucelniece, mens danske Natasja Lykke Danielsen supplerer:

"Vi har talt om, at vi gerne ville lave noget mere kreativt, end det vi ellers er vant til fra skolen. Frivilligt arbejde er også blevet nævnt undervejs. Vi vil gerne hjælpe andre, fordi vi selv er så privilegerede", forklarer den danske 9. klasses elev fra Bramsnæsvigskolen, der også er formand for Lejre Fælles Elevråd.

Lettisk lærdom
Ifølge Natasja Lykke Danielsen har det lettiske besøg ikke formået at blotlægge de helt store kulturelle kløfter. Enkelte forskelle mellem de to østersølande er dog dukket op undervejs.

"Der er selvfølgelig nogle ting, blandt andet blev vi danske unge lidt chokerede over, at nogle havde været flere år i militæret. Men helt generelt synes jeg ikke, der er så stor forskel på os", forklarer elevrådsformanden.

Hos arrangøren bag ugens mange aktiviteter lyder det, at de danske elever på flere planer kan tage en hel del med fra mødet med letterne.

"Vi kan lære meget af dem om dansekultur, kultur generelt, men også om personlige og sociale kompetencer. De lettiske unge er eksempelvis dygtige til at stille sig op foran en forsamling, og det er noget af det vi mangler i den danske folkeskole", forklarer Peter Busk-Jensen, souschef og SSP-konsulent hos Lejre Ungdomsskole.

Liva Krista Ucelniece rejsekuffert er tilsvarende fyldt til randen med positive indtryk fra besøget i Danmark.

"Jeg bliver mere forelsket i Danmark for hver dag. Her er så smukt, og folk er så søde og imødekommende. Det har været en meget speciel oplevelse for mig. En oplevelse jeg vil huske".

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk