21. januar 2019
Lejre deltager sammen med en række andre danske kommuner i Hvid Januar, der opfordrer til at bryde vanen og droppe alkoholen i en måned.
gallery icon

Se billedserie

Lejre deltager sammen med en række andre danske kommuner i Hvid Januar, der opfordrer til at bryde vanen og droppe alkoholen i en måned.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejres alkoholforbrug skal ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejres alkoholforbrug skal ned
Opdateret 08. januar 2019 kl. 10:23
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 08. januar 2019 kl. 10:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre Kommune: Et nyt år er over os, og fra Lejre Kommune lyder opfordringen til borgerne: gå 2019 i møde uden alkohol. Derfor er kommunen med i den landsdækkende kampagne Hvid Januar, der opfordrer danskerne til at tage en pause fra øl, vin og spiritus i årets første måned.

Og der er behov for at slå et slag for et mindre forbrug af de våde varer. Det er meldingen fra formanden for udvalget for Social, Sundhed og Ældre i kommunen, Mikael Ralf Larsen (SF), der henviser til tal fra den seneste landsdækkende sundhedsundersøgelse Sundhedsprofilen 2017.

En undersøgelse der afslører, at Lejre Kommune på en lang række parametre kan kalde sig sundhedsdukse i Region Sjælland. Bare ikke når det handler om alkohol.

"Vi ligger generelt i top tre på sundhed, sammenlignet med de øvrige kommuner i regionen. Et af de steder der desværre afviger fra det billede er vores forhold til alkohol. Her placerer vi os i bunden", forklarer udvalgsformanden.

Højt forbrug
Af undersøgelsen fremgår det, at 19 procent af indbyggerne i Lejre Kommune har en såkaldt problematisk alkoholadfærd, mens knap syv procent på ugentlig basis drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på henholdsvis 14 genstande for kvinder og 21 for mænd. Det kan oversættes til et alkoholforbrug på linje med gennemsnittet i Region Sjælland såvel som i nabokommunen Holbæk. Og det er langt fra godt nok, når Lejre på andre parametre som rygning, stress og svær overvægt klarer sig markant bedre end flertallet, forklarer Mikael Ralf Larsen om ræsonnementet bag beslutningen om at sende kampagnemateriale ud til idrætshaller, foreninger og kommunale institutioner med en nytårshilsen til borgerne om at skrue ned for alkoholen og slå et slag for folkesundheden.

"Der er ingen tivivl om, at en kampagne som Hvid Januar aldrig vil kunne stå alene. Jeg mener dog, at kampagnen slår på nogen ting, som kan være en motivationsfaktorer for mange. Eksempelvis at man kan opnå et vægttab, eller at der er en økonomisk gevinst at hente", siger Mikael Ralf Larsen, der desuden ønsker yderligere politisk fokus på, hvordan alkoholforbruget kan nedbringes.

"Et konkret eksempel kunne være at indføre et forbud mod alkohol i vores idrætshaller, men det er ikke noget, vi foreløbig har drøftet", lyder det.

Fakta: Alkohol skæmmer Lejres sundhedsprofil

Problematisk
alkoholadfærd
Lejre 19 %

Holbæk: 19 %
Region Sjælland: 19 %

*Sundhedsprofilen 2017

Alkoholforbrug over højrisikogrænse

Lejre: 6,6 %
Holbæk: 7,3
Region Sjælland: 7,0

*Sundhedsprofilen 2017

Daglig rygning

Lejre: 14 %
Holbæk: 18 %
Region Sjælland: 19 %

*Sundhedsprofilen 2017

Svær overvægt

Lejre: 16 %
Holbæk: 23 %
Region Sjælland: 21 %

*Sundhedsprofilen 2017

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk