20. maj 2019
19 fødevareproducenter fra Lejre deltager på årets livsstilsmesse på Ledreborg.
19 fødevareproducenter fra Lejre deltager på årets livsstilsmesse på Ledreborg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejre kommunes fødevareproducenter med på Livsstilsdage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejre kommunes fødevareproducenter med på Livsstilsdage
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 14. maj 2019 kl. 20:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

lejre: Under Livsstilsdagene på Ledreborg slot deltager også en række af Lejres fødevareproducenter, som samler sig i teltet Mad og oplevelser i Lejre.

arrow Læs også: Ledreborg Slot inviterer til Livsstilsdage

Det er fortællingen om den lokale fødevareproduktion, der er i udvikling. Teltet samler i 2019 produkter fra 16 producenter og madhåndværkere.

En af de nye producenter i teltet er Ostemejeriet i Osted, som åbnede i december 2018. Her bruges den lokale mælk fra Mannerup Møllegård, når der laves yoghurt og ost, såsom Ostemejeriets egen velsmagende brie.

På livsstilsmessen tilbyder Ostemejeriet deres unikke brie, smøreoste af forskellige varianter, salatost samt koldhævet tapas brød. Man kan hilse på ejeren om søndagen mellem 10-12.

Lejre Gårdbutik vil også have en helt anden type produkter fra den nye deltager i teltet Resilient Farm, som ligger ved Hvalsø.

De besøgende kan nu købe en fin (lokalproduceret) blomsterte, dufte til og købe en sæbe med bivoks og se på og købe fine små økologiske grønsagsplanter, som de kan så, når de kommer hjem, blandt andet tomat, chili, palmkål, grønkål, rødkål, græskar, zucchini.

Historien og naturen
Lejre er også rig på Danmarkshistorie og enestående natur.

I oplevelseshjørnet kan man tage en vikinge-selfie og gå på opdagelse i Danmarks historie med Sagnlandet Lejre og Egholm Museum.

Hør også fortællingen om de mange spændende historiske fund fra Lejres undergrund af arkæolog Julie Nielsen fra Lejre Museum, der er på standen hver dag fra kl. 13-15.

Fjordlandets guider
Få inspiration til oplevelser i naturen af de aktive guider fra Fjordlandet Outdoor; kast dig over cyklen, kajakken eller tag vandrestøvlerne på. Eller hvad med at prøve et ophold på en naturistcamping?

Hør mere fra Solbakken Camping, der er en trestjernet naturistpark, smukt placeret med udsigt lige ud til Isefjorden.

I og omkring oplevelseshjørnet kan du også høre Musikskolens elever, der giver pop-up koncerter, prøve golf hos Ledreborg Palace Golf og møde nogle af Lejres kunstnere, der er i teltet med spændende aktiviteter.

Lejre kommunes stand er i år placeret på engen og giver nye muligheder for inspiration, dialog og salg af lokale produkter.

Gårdbutikken vil lave flere forskellige slags GRAB and GO poser, som er lige til at tage i hånden på vej hjem for eksempel værtindegaven, brunch eller en pose til aftenkaffen.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk