6. april 2020
Mathias Grip står bag foreningen Lejre Live, der er klar med en række koncerter i løbet af foråret.Foto: Holger Vincents
gallery icon

Se billedserie

Mathias Grip står bag foreningen Lejre Live, der er klar med en række koncerter i løbet af foråret.Foto: Holger Vincents
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejre Live skruer op for musikken og ambitionerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejre Live skruer op for musikken og ambitionerne
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 28. januar 2020 kl. 15:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre: Kan tilfældighedernes spil udløse en koncert med selveste Steffen Brandt?

Svaret er ja. I hvert fald, hvis man peger mikrofonen i Mathias Grips retning. Den erfarne eventmager og stifter af foreningen Lejre Live kunne for nylig annoncere en intimkoncert med TV2-frontmanden i Domus Felix den 21. marts. Og den århusianske nationalskjald er langt fra den eneste musikalske oplevelse, Lejre Live har sat på plakaten til foreningens første reelle sæson.

Publikum har således en række forårskoncerter i vente med blandt andre Djämes Braun i en særlig akustisk udgave, mens også Ginne Marker, Hunbjørn og lokale Lejremusikere som Rune Kjeldsen og Jarno Varsted er at finde på plakaten.

- Det startede sådan lidt ud af det blå sidste år. Ved et tilfælde opdagede jeg, at jeg havde 25 års jubilæum i musikbranchen, og så arrangerede et par dagligstuekoncerter med gamle musikalske venner. Senere lykkedes det at få Tina Dickow til Lejre - den flyttede vi ned på Felix, fortæller Mathias Grip om den spæde begyndelse.

- Fem ud af seks af de planlagte koncerter blev udsolgt, så jeg kunne i den grad mærke, at folk i lokalområdet bakkede op, og derfra voksede det bare, så vi i dag står med en nystiftet forening, fortsætter den 44-årige koncertarrangør, der også er manden bag virksomheden EventGrip og samtidig tager sig af den daglige drift i iværksætterfællesskabet Spor 3 ved Lejre Station.

Erfaren arrangør
At det er lykkedes at lokke prominente danske kunstnere til Lejre, tilskriver Mathias Grip blandt andet de mange kontakter i musikbranchen, han har samlet sammen gennem sine mere end to årtier som koncertarrangør og udøvende musiker.

Netop musikken og branchen fik Mathias Grip nemlig ganske tidligt ind under huden takket være sin far, visesanger Erik Grip.

Sønnen voksede op i Lejre og spillede musik på Roskilde Gymnasium, mens han som 15-årig fik sit første job hos eventvirksomheden Marienlund, der dengang stod bag Ledreborg Slotskoncert og Livstilsmessen. Sidenhen skiftede Mathias Grip Lejre ud med musikkonservatoriet i Aarhus, hvor han blandt andet havde fornøjelsen af at spille med Tina Dickow. Han har efterfølgende boet ti år i København kun afbrudt af et par kortere afstikkere til Fyn og Sønderjylland. Undervejs på rejsen er det desuden blevet til hele tre plader i eget navn. For godt fem år siden vendte Mathias Grip så hjem til Lejre, hvor bysbarnet hurtigt så et udækket behov for at lokale koncertoplevelser.

- Der er i forvejen Kulturkaravanen i Hvalsø, men jeg synes, der manglede noget musik her i Lejre by, og den store opbakning sidste år siger lidt om efterspørgslen, forklarer han.

Flere muskler
Og der er i den grad sket noget, siden Lejre Live tonede frem i interimistiske rammer for godt et år siden. Først og fremmest har Lejre Kommune skudt støttekroner i foreningen, alt i mens spillestedet Gimle i Roskilde er trådt til som medarrangører.

- Den opbakning, vi har fået, har helt klart givet os flere muskler og samtidig betydet, at vi har kunnet skrue op for musikbudgettet, forklarer Mathias Grip, der oplyser, at billetsalget på lejrelive.dk, skrider planmæssigt fremad.

- Sidste års koncerter gik rigtig godt, men hvis i år skal blive en tilsvarende succes, kræver det selvfølgelig, at der kommer flere. Vi er en ny forening, så vi har ikke medlemskaber og sponsorer at trække på endnu, så den bedste måde man kan bakke os op på er ved at købe billet til koncerterne og købe en øl i baren, lyder det.

Intime koncerter
Grunden til at Domus Felix skal lægge bagtæppe til de forhåbentlig velbesøgte musikalske oplevelser lyder i alt sin enkelthed, at kulturhuset er det bedste, Lejre kan tilbyde.

- Jeg forsøger at udnytte, at vi befinder os et mindre sted ved at skrue op for intensiteten. Det er blandt andet derfor, vi lægger ud med en artist-talk (interview med kunstneren red.) før flere af koncerterne, forklarer Mathias Grip.

Sideløbende med forberedelserne til forårskoncerterne er tovholderen allerede i fuld gang med at planlægge Lejre Lives efterårsprogram.

- Det er så fedt at være tilbage i barndomsbyen og få lov at gøre noget for mine medborgere, siger han.

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk