24. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kronik: En finger til sundhedssystemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kronik: En finger til sundhedssystemet
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 28. september 2020 kl. 15:10

Af Michael Falkendorff, Arnakke

SUNDHED: Da jeg med min kone tog vores jolle ud på fisketur i Isefjorden Kr. Himmelfartsdag i år, vidste jeg ikke, at jeg skulle stifte et lidt langvarigt bekendtskab med vores sundhedsvæsen. På sejlturen ind rejser jeg mig op, men motoren får fat i bunden, båden slår et slag, hvorefter jeg vælter og griber for med højre hånd. Da jeg får rejst mig op og kigger på min hånd, ligner min lillefinger et Z, og jeg tror, den er brækket for den ene knogle kan ses lige under huden.

På sygehuset
Jeg suser ind til Holbæk Sygehus' skadestue, hvor jeg vifter med min Z-finger og regner med at trængslerne snart er slut. Imidlertid får jeg i receptionen besked på, at jeg skal ringe først, hvortil jeg svarer: "Jamen, jeg står jo lige her." Jeg er årgang 1952 og kan derfor huske fra min barndom, at lægen kom hjem til os, når jeg var syg, men da jeg sjældent er syg, har jeg ikke megen fornemmelse af serviceniveauet i det moderne danske offentlige sygehusvæsen. Dog er det, jeg har oplevet, ikke til den positive side.

Nå, men jeg ringer, mens jeg stamper rundt i receptionen og tænker på, hvordan man skal kunne ringe med et brækket håndled. Jeg får valgmuligheder mellem tre forskellige skadestuer: Nykøbing Sj., Holbæk og Roskilde og taster 2 for Holbæk, hvorefter jeg venter fem-ti minutter på, at en dame spørger mig, hvor jeg er, og hvad jeg vælger. Jeg siger Holbæk og brokker mig over dårlig service, hvorefter hun vil til at snakke om service. Jeg smækker røret på efter at have sagt, at jeg ikke er parat til at snakke om service lige nu, og at der nok er andre i køen. Da jeg endelig bliver lukket ind på skadestuen, kan jeg læse på en reklameplanche: AKUTHJÆLPEN ER ALTID LIGE VED HÅNDEN... (Ha, ha)

Jeg bliver så kaldt ind af en yngre læge, som får mig noget ned på jorden igen, idet han forklarer, at lægerne er nødt til at vide, hvad/hvem de skal prioritere, og at man derfor skal ringe først. Jeg får et par solide skud bedøvelse i fingeren, hvorefter han med et mærkbart svup i fingeren trækker den på plads.

Den bliver lige tjekket med et røntgenbillede. Jeg får en strop på for at holde den sammen med ringfingeren og får at vide, at jeg kan tage stroppen af 14 dage efter. Jeg tror så, at fingeren er ok til den tid.

14 dage efter
Efter 14 dage er fingeren stadig ophovnet og lidt rød og blå, og jeg undrer mig over, om det er en naturlig udvikling, så det vil jeg godt have afklaret. Igen tager jeg på skadestuen og en sygeplejerske forelægger min sag for en ældre læge, som med en afvisende håndbevægelse siger, at røntgenbillederne ser ok ud, og at jeg skal henvende mig til min egen læge og få en henvisning til en ortopædkirurg. Han vil ikke en gang se på min finger.

Min læge henviser mig til en ortopædkirurg og giver mig en skinne med velcrolukning til fingeren, men efter en uge er der ingen henvisning i min e-boks, Da jeg ikke er nogen specielt tålmodig person, vælger jeg at kontakte et privathospital, for at få at vide, om fingeren udvikler sig normalt.

Nu er der gået 3 uger, siden den gik af led. Jeg får tid på privathospitalet dagen efter og får at vide, at fingeren udvikler sig fint, og at det kan tage 1½ år, før den er ok og får instruktion i nogle øvelser, jeg skal lave med fingeren. Den skinne med velcrolukning, jeg fik af min læge, får jeg at vide bruges som skræmmebillede på privathospitalet, fordi den glider ned og trykker på leddet. Næste dag kom indkaldelsen til sygehuset i e-boksen, startende med: "HUSK at...".

Nu er det jo svært at huske noget, man ikke har fået besked om, men jeg vælger at komme til konsultationen dagen efter. Her bliver jeg kaldt ind til den samme ortopædkirurg, som anbefalede mig at gå til min egen læge, som så kunne henvise mig til en ortopædkirurg. Det handlede åbenbart ikke så meget om omsorg for min finger, men om at få et cpr.nr. som kan udløse nogle penge, og for mig er der gået yderligere 14 dage med det.

Jeg skal også lige forbi røntgenafdelingen igen, hvor et røntgenbillede koster 1.800,- kr. Der er nu gået 6 uger, hvoraf de 2 uger er gået med at finde ud af, om fingeren har artet sig, som den skal. Jeg har været 3 gange hos en ergoterapeut, men pt. tror jeg ikke fingeren bliver normal igen.

Eftertanker
Overordnet set er de ansatte generelt flinke og imødekommende på det personlige plan, men trægheden og systemet, der lukker sig om sig selv og er dyrt, er slet ikke tilfredsstillende set fra patientside og heller ikke som skatteyder.

Jeg forstår nu lidt af, hvorfor det er så dyrt og ligeledes inkompetent, når det handler om at få en patient hurtigt igennem systemet. De offentlige sundhedsudgifter er steget med 69 % fra år 2000 til 2017, hvorimod de samlede offentlige udgifter er steget med 19 % i samme periode.

Desuden er der de indirekte omkostninger i form af sygedagpenge, mistet skatteindtægt for stat og kommune, spildtid og forringelse af livskvalitet, og det her drejer sig "bare" om en lillefinger, der er gået af led.

Det er farligt at blive syg her i landet, for det er ikke kun sygdommen, der kan skade dig. Og for at forstå mere om det syge væsen, har jeg læst tidligere overlæge Steffen Jacobsens meget morsomme, men på sin vis også tragiske bog fra 2018:"Hvis De lige vil sidde helt stille, frue. Dr. Jacobsen er ny på afdelingen." Han har i frustration valgt at forlade lægejobbet og blive krimiforfatter. Selvfølgelig er der dygtige læger, ligesom der er dygtige håndværkere og lærere og folk i alle mulige andre faggrupper - de kan bare godt bare være svære at finde.

Tip os


mcred@sn.dk

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk