23. februar 2019
Ammershøjparken i Kirke Hyllinge står foran en markant udvidelse, efter Lejres politikerne har valgt at øge antallet af plejeboliger. Foto: Holger Vincents
Ammershøjparken i Kirke Hyllinge står foran en markant udvidelse, efter Lejres politikerne har valgt at øge antallet af plejeboliger. Foto: Holger Vincents
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Knap 100 nye plejeboliger i støbeskeen: Kæmpe byggeprojekt på vej i Lejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knap 100 nye plejeboliger i støbeskeen: Kæmpe byggeprojekt på vej i Lejre
Opdateret 06. februar 2019 kl. 09:35
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 05. februar 2019 kl. 19:34
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre: Antallet af plejeboliger i Lejre Kommune står til et markant løft i de kommende år. Det står klart efter Udvalget for Social, Sundhed og Ældre i sidste uge besluttede at udvide Ammershøjparken i Kirke Hyllinge med 24 nye plejeboliger, og samtidig påbegynde projekteringen af et helt nyt plejecenter i Hvalsø, der skal indeholde 72 plejeboliger.

"Vi kan se, at vi bliver flere og flere ældre, og at behovet for plejeboliger bliver større, og derfor er vi også nødt til at være på forkant med udviklingen. Med den her udvidelse ser vi i første omgang 10 år frem og sidenhen 20 år frem", forklarer formand for Udvalget for Social, Sundhed og Ældre, Mikael Ralf Larsen (SF).

Det markante løft kommer efter konsulenthuset Cowi i forsommeren 2017 konkluderede i en rapport, at Lejre ikke har den fornødne kapacitet til at imødegå de kommende års forventede stigning i antallet af ældre borgere.

I dag råder Lejre over 156 plejeboliger, men ifølge Cowi vil der inden for de næste 10 være behov for at opgradere med 40 plejeboliger, mens der om 20 år er brug for hele 100 flere plejeboliger sammenlignet med niveauet i dag.

Tager brodden af problem
Et behov som ved en simpel omgang hovedregning ser ud til at kunne imødegås via sidste uges politiske aftale. Ifølge Michael Ralf Larsen er det dog planen, at det nuværende plejecenter i Hvalsø skal nedlægges, når et nyt engang står færdigt. Det betyder, at Lejre Kommune reelt kun vil råde over 48 ekstra plejeboliger, i forhold til kapaciteten i dag, og dermed løser udvidelsen altså langt fra det anslåede behov om to årtier.

"Nu tager vi i første omgang brodden af den umiddelbare udfordring, vi står med i den nærmeste fremtid, og så handler det om at komme i gang med projekteringen af spor to (et nyt plejecenter i Hvalsø red.) Det er nødvendigt at holde tungen lige i munden, ikke mindst med tanke på, at der nu også kommer en ny sundhedsreform, som skal tænkes ind. Vi skal være grundige i vores analyser og følge, hvordan behovet udvikler sig", forklarer Mikael Ralf Larsen.

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk