21. april 2021
Den 1,5 ton tunge gaskøler er blevet hejst op på taget af SuperBrugsen. Privatfoto.
gallery icon

Se billedserie

Den 1,5 ton tunge gaskøler er blevet hejst op på taget af SuperBrugsen. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimavenlig købmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimavenlig købmand
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 24. februar 2021 kl. 05:48
Af Tomas Skov

Tølløse: - Jeg står lige i et byggemøde, siger uddeler Henrik Lassen fra SuperBrugsen i Tølløse, da vi ringer.

Det gennemgribende renoveringsarbejde af den 1864 kvadratmeter store SuperBrugsen i Tølløse begyndte med en helt ny rørføring allerede ved årsskiftet. Den gamle rørføring er nemlig ikke kompatibel med de nye kølemøbler, et såkaldt Co2-anlæg, som nu bliver installeret for at gøre supermarkedet mere bæredygtigt.

Grøn investering
Hjertet i systemet er en 1,5 ton tung gaskøler, der er hejst op på taget af SuperBrugsen, og overskudsvarmen fra de nye kølemøbler bliver genindvundet til almindelig opvarmning i forretningen.

- Det er et større projekt. Men investeringen i varmeanlægget alene er tjent hjem på under fem år, fortæller uddeleren, da han er færdig med byggemødet.

Lavt energiforbrug
De store investeringer i hele ændringen af butikken har til formål at reducere energiforbruget over en bred kam, så SuperBrugsen bliver mere klimavenlig og bedre gearet til fremtiden.

- Det vil betyde, at vores samlede energiforbrug vil falde. Samtidig griber vi muligheden for at give det hele en ansigtsløftning, så vi får en lækker, overskuelig og indbydende butik, siger Henrik Lassen.

Plads til veganere
På grund af de generelle udfordringer under corona strækker arbejdet sig over en længere periode, mens uddeleren regner med, at håndværkerne er færdige med køle- og frostmøbler inden påske. Derefter begynder de mere synlige ændringer af butikken udseende.

- Vi tager det etapevis, så vi ikke har for mange håndværkere i huset ad gangen. Indtil videre kan kunderne ikke se noget, men det kommer de til i nær fremtid, siger uddeleren, som også ser sit snit til at tilpasse sig de nye tendenser.

- Markedet ændrer sig hele tiden. Vi sælger flere veganske produkter, og vi vil også gerne have mere plads til vores kolonialvarer, siger han.

Tip os


mcred@sn.dk

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk