20. oktober 2021
Kvarmløsevej er lukket for gennemkørende trafik, og det har givet store trafikale udfordringer i myldretide, lyder det fra politiet. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi.
gallery icon

Se billedserie

Kvarmløsevej er lukket for gennemkørende trafik, og det har givet store trafikale udfordringer i myldretide, lyder det fra politiet. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kaos og ophedet stemning udløser bøn til bilister: Undgå hovedfærdselsåre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kaos og ophedet stemning udløser bøn til bilister: Undgå hovedfærdselsåre
Opdateret 24. september 2021 kl. 09:34
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 23. september 2021 kl. 12:59
Af Holger Vincents

Kaotiske scener har i de seneste dage udspillet sig på Kvarmløsevej i Tølløse, og Midt- og Vestsjællands Politi retter nu en bøn til bilisterne i området: Benyt alternative ruter, hvis du skal tværs gennem byen.

Appellen lyder i kølvandet på et større vejarbejde, der netop nu er i gang på Kvarmløsevej, hvor ny kloakering skal i jorden.

Arbejdet betyder, at netop Kvarmløsevej er lukket for gennemkørende trafik ud for Birkevej ved Tølløse Privat- og Efterskole i perioden 15. - 30. september.

- Det er skolen, som har rettet henvendelse til os, fordi de oplevede, at der opstod trafikpropper ud for deres indkørsel. Der har været vejarbejde på Kvarmløsevej gennem længere tid, men lukningen ved Birkevej har tilsyneladende givet trafiksituationen i området et ekstra tvist, fortæller Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Overser skiltning

For at undgå at havne i en blindgyde, skal bilister uden ærinde i området sørge for at tage omkørslen via Hjertebjærgvej/Jernbanevej eller vejene uden om byen. Men trods det store gule skilt, der oplyser om den alternative rute, har flere altså forsøgt at fortsætte ad Kvarmløsevej. Den manglende opmærksomhed har betydet, at de pågældende biler kort efter er blevet tvunget til at vende rundt ved skolen, hvor store entreprenørmaskiner i forvejen fylder godt i landskabet.

- Der har været en lidt ophedet stemning mellem bilister og de medarbejdere, der udfører vejarbejdet. I den forbindelse har vi fra politiets side været ude og dæmpe gemytterne hos borgerne og vejlede, fortæller Charlotte Tornquist, der tilføjer, at det indtil videre ikke har været nødvendigt at hive bødeblokken frem i forbindelse med indsatsen. Der er heller ikke meldinger om decideret farlige situationer.

Følger situationen tæt

På spørgsmålet om skiltningen ikke har været tydelig nok, siger Charlotte Tornquist:

- Der er blevet lavet en skilteplan, som vi fra politiets side har været inde over. Jeg er ikke bekendt med, at der efterfølgende er lavet konkrete ændringer.

Midt- og Vestsjællands Politi er i dialog med privatskolen og følger trafiksituationen tæt, mens afspærringen står på.

Beboer- og ærindekørsel til skolen kan fortsat ske via Kvarmløsevej i perioden, hvor spærringen er på plads.

Tip os


mcred@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk