18. juni 2021
Martin Jungsgaard har stået på sidelinjen i Hvalsø IF siden sensommeren 2020. Foto: Kirsten Ellebæk.
Martin Jungsgaard har stået på sidelinjen i Hvalsø IF siden sensommeren 2020. Foto: Kirsten Ellebæk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jungsgaard forlænger med Hvalsø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jungsgaard forlænger med Hvalsø
Opdateret 09. juni 2021 kl. 14:42
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 09. juni 2021 kl. 14:13

Hvalsø: Hvalsø IF forlænger kontrakten med klubbens første- og andetholdstrænere Martin Jungsgaard og Henrik Jensen med et enkelt år. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Vi er stolte over, at det er lykkedes at fastholde de to dygtige trænere i Hvalsø. Vi kan dermed fortsætte den fantastiske udvikling truppen for vores to stærkeste herreseniorhold i serie 1 og 3 har været igennem de seneste år, fastslår Bruno Rasmussen, HIF's seniorformand.

Martin Jungsgaard forklarer forlængelsen med, at han har fundet sig godt tilrette i HIF, samtidig med at han ser masser af potentiale i truppen.

- Mit arbejde i klubben og med holdet er så langtfra færdigt. Vi tog for efterhånden en del sæsoner siden det kontroversielle valg, at slå vores to bedste holds trupper sammen, så vi fast trænede med hele første- og andetholdet, siger han og fortsætter:

- Kigger man på holdet i dag, er det meget af det arbejde, som gør, at vi har så en stor en bredde. Det betyder, at en stor del af det hold, vi spiller med, over tid, har taget springet fra andet- til førsteholdet, ligesom vi de seneste sæsoner har tiltrukket spillere, der passer vanvittig godt ind i vores specielle hårdtarbejdende HIF-DNA, lyder det fra træneren, der samtidig glæder sig over samarbejdet med assistenttræner Henrik Jensen og holdlederne Henrik Frederiksen og Christian Lentz, der alle tre ligeledes fortsætter i klubben.

Svære at slå
HIF har under Jungsgaard udviklet sig til et hold, der er særdeles vanskeligt at nedkæmpe for modstanderne. Kun tre nederlag er det således blevet til i foreløbigt 18 kampe i åbningssæsonen i serie 1. Hvalsø glippede dog lige præcis oprykningsspillet til Sjællandsserien, men ser til gengæld ud til at vinde nedrykningsspillet i sikker stil.

Martin Jungsgaard har siddet på trænerbænken i Hvalsø IF siden august 2020. Tidligere har han blandt andet stået i spidsen for FC Roskildes 1. divisionshold og i både Fremad Amager og Næstved Boldklub.

Tip os


mcred@sn.dk

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk