

Se billedserie
Tølløse: Aktivitetshuset i Tølløse holder jubilæum den 14. november og det bliver fejret med musik og underholdning, taler og løfter om kommende arrangementer.
Aktivitetshuset blev bygget i 2003 af den daværende Tølløse kommune og formålet med opførelsen af huset var, at kommunalbestyrelsen ville tilbyde kommunens pensionister et sted, hvor de kunne udfolde sig og holde arrangementer, træningslokale til borgere, som havde behov for genoptræning efter et sygehusophold eller bare behov for at motionere.
Desuden skulle huset kunne bruges til dagcenter for kommunens visiterede borgere, et dagcenter, hvor der var personale, der skulle kunne arrangeres foredrag og man skulle kunne spise et varmt måltid sammen og sådan ahr det fungeret ind til for to år siden, hvor kommunens nye plejecenter Tysingehave dag- og Plejecenter blev bygget på Sønderstrupvej.
I dag fungerer Aktivitetscenteret så med en masse hold lige fra afspændingsøvelser til kreativt værksted, billard og kortspil og fælles for alle aktiviteterne er, at det er gratis at deltage for pensionister.
To gange om året går tovholderne til møde med brugerrådet, hvor de sammen drøfter husets ordensregler og andre forhold som kan gøre hverdagen bedre for brugerne af huset.
Brugerrådet arrangerer også selv sociale arrangementer, blandt andet brunch-formiddage, hvor der i oktober mødte 60 mennesker op.
Den 21. kører to busser afsted til Tivolimed 110 deltagere. De skal ind og se juleudsmykningen og i Grøften og spise.
Bladet Nyt fra aktivitetshuset udkommer i 250 eksemplarer hver måned.
I dag er der 12 frivillige og helt ulønnede pensionister, som er valgt af brugerne af huset på den årlige generalforsamling og Erik Jensen er formand. De står for husets daglige aktiviteter og arrangerer også sammenkomster efter brugerne ønsker.
Festdagen er den 14. november.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her